lørdag den 7. juli 2018

Der var engang hvor jeg...

Tossede røverhistorier og dejlige minder fra mit liv, lidt pinlige og alligevel sjove oplevelser at tænke tilbage på.

Der var engang....

... hvor mit teenageoprør var at gå i genbrugstøj, sy mit eget tøj og undgå hårvask.

... hvor jeg drak mig fuld i kiwivin.

...hvor jeg var modig og turde springe i faldskærm.

...hvor jeg var til Blåfest med en garder, en garder jeg aldrig havde mødt før, det var min veninde der arrangerede "daten". På det tidspunkt var jeg gift og jeg havde netop fundet ud af jeg var gravid. Det blev gjort i en god sags tjeneste, resten af den historie kan du læse her.

... hvor jeg var 16 år og fik en kæreste.

... hvor Anders Blicfeldt fra Big Fat Snake var lækker, på sådan en voksen agtig måde.

... hvor jeg var ung og fik lavet huller i ørene uden tilladelse fra mine forældre.

... hvor jeg havde fået lavet krøller i mit hår ved frisøren.

... hvor jeg var klædt ud som prinsesse Fiona fra Shrek til en fastelavnsfest. Horn, kjole og grøn øjenskygge i hele hovedet.

... hvor jeg havde mareridt over filmen "Blinkende lygter".

... hvor jeg havde en hund der hed Boe.

...hvor jeg var på Roskildefestival som frivillig med Hjemmeværnet. Hvert år når jeg høre nogen snakke om Roskilde, er det første jeg kommer i tanke om urinstøv og 3 meters reglen.

... hvor jeg var værnepligtig, delte værelse med 7 andre piger og hvor ritualet efter en løbetur var kakaomælk og nøgenstrækkere på gulvet.

... hvor jeg havde glemt hvor gammel jeg var og måtte spørge min veninde om min alder.

... hvor jeg lærte reglen "hvad der sker i Varde (indsæt selv et andet postnummer, end der hvor du bor), blir i Varde".

... hvor jeg var sergent.

... hvor jeg lærte at hækle ved at se klip på youtube.

... hvor jeg "bare" skulle finde et arbejde efter at have færdiggjort studentereksamen og værnepligten. Der arbejder jeg så stadig 10 år senere.

... hvor jeg var iklædt en kjole lavet ud af Ikeaposer, indspillede sange og solgte roser fra en flad cykeltrailer.

... hvor jeg blev gift, fik et barn og alligevel var det først den dag jeg skrev under på lånet på vores hus, at jeg fik følelsen af at være rigtig voksen.

... hvor jeg havde fokus på at tabe mig, jeg levede efter en kostplan og alligevel stod vægten stille. Jeg følte mig træt og kunne sove flere timer hver eftermiddag. Det var dengang hvor jeg først opdagede, at jeg var gravid, da jeg var halvvejs i graviditeten.

... hvor jeg prøvede at vinterbade. Nu vil jeg hellere bade en kølig vintermorgen end en varm sommerdag.

Der var EN gang hvor jeg kort overvejede at indsætte billeder i dette indlæg, for bedre at kunne fortælle historierne fra tiden der var engang. Det blev kun ved tanken :)











3 kommentarer:

  1. haha sikke nogle sjove historier :) har aldrig været på Roskilde, så blir nødt til at høre hvad 3meters reglen er ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Står du til en koncert og skal tisse, går du 3 meter tilbage sætter dig, tisser og går så 3 meter frem igen. På den måde går du ikke glip af koncerten..

      Slet
    2. OMG - jeg føler mig gammel! haha :)

      Slet