torsdag den 12. juli 2018

Nu er jeg 30 år og jeg...

Jeg forsætter lidt i samme stil som sidste indlæg, denne gang handler det ikke så meget om fortiden men i stedet mere om nutiden.

Der skulle gå omkring 30 år af mit liv før...

... jeg fik langt hår.

... jeg fik mit første 12 tal.

... jeg gennemførte min første 1/2 maraton.

... jeg lærte at drikke kaffe eller, jeg lærte at drikke noget der smager af kaffe. Det skal helst hedde iskaffe, caramel latte eller frappe.

Nu er jeg 30 år ...

... og jeg har været sammen med den samme mand i 14 år.

... og jeg har haft den samme cykel i længere tid, end jeg har været sammen med min mand.

... og jeg har fået lavet endnu et hul i hvert øre (uden at spørge nogen om lov). Denne gang måtte jeg bevare roen og være helt cool, da jeg havde mine børn med. De stod ved siden af med store øjne og åben mund, da jeg fik dem lavet.

... og jeg kan stadig ikke finde ud af at lave en franskfletning i mit eget hår. Jeg havde ellers håbet på at i takt med at mit hår bliver, vokser mine evner til at flette hår med.

... og en powernap på 20 minutter i løbet af en dag er fantastisk og kan gøre underværker.

... og jeg kan stadig være i tvivl om, hvor jeg skal sætte kommaer i en sætning eller om det hedder ligge eller lægge.

... og jeg hører helst kun P4 i radioen, der spiller de ofte sange, som jeg kan synge med på, når jeg kører bil.

... og jeg har besluttet mig for, at jeg vil lære at gå i højhælede sko, sikkert og med stil.

... og jeg nyder alene tid. Nyder at være i mit eget selskab.

... og jeg sætter stor pris på, alt hvad livet har lært mig indtil nu.


Der skulle gå 30 år før jeg lærte om "Det heliotropiske princip" at man altid bør vende sig mod solen, se muligheder frem for begrænsninger og at der bag et hvert problem, er en frustreret drøm. 

lørdag den 7. juli 2018

Der var engang hvor jeg...

Tossede røverhistorier og dejlige minder fra mit liv, lidt pinlige og alligevel sjove oplevelser at tænke tilbage på.

Der var engang....

... hvor mit teenageoprør var at gå i genbrugstøj, sy mit eget tøj og undgå hårvask.

... hvor jeg drak mig fuld i kiwivin.

...hvor jeg var modig og turde springe i faldskærm.

...hvor jeg var til Blåfest med en garder, en garder jeg aldrig havde mødt før, det var min veninde der arrangerede "daten". På det tidspunkt var jeg gift og jeg havde netop fundet ud af jeg var gravid. Det blev gjort i en god sags tjeneste, resten af den historie kan du læse her.

... hvor jeg var 16 år og fik en kæreste.

... hvor Anders Blicfeldt fra Big Fat Snake var lækker, på sådan en voksen agtig måde.

... hvor jeg var ung og fik lavet huller i ørene uden tilladelse fra mine forældre.

... hvor jeg havde fået lavet krøller i mit hår ved frisøren.

... hvor jeg var klædt ud som prinsesse Fiona fra Shrek til en fastelavnsfest. Horn, kjole og grøn øjenskygge i hele hovedet.

... hvor jeg havde mareridt over filmen "Blinkende lygter".

... hvor jeg havde en hund der hed Boe.

...hvor jeg var på Roskildefestival som frivillig med Hjemmeværnet. Hvert år når jeg høre nogen snakke om Roskilde, er det første jeg kommer i tanke om urinstøv og 3 meters reglen.

... hvor jeg var værnepligtig, delte værelse med 7 andre piger og hvor ritualet efter en løbetur var kakaomælk og nøgenstrækkere på gulvet.

... hvor jeg havde glemt hvor gammel jeg var og måtte spørge min veninde om min alder.

... hvor jeg lærte reglen "hvad der sker i Varde (indsæt selv et andet postnummer, end der hvor du bor), blir i Varde".

... hvor jeg var sergent.

... hvor jeg lærte at hækle ved at se klip på youtube.

... hvor jeg "bare" skulle finde et arbejde efter at have færdiggjort studentereksamen og værnepligten. Der arbejder jeg så stadig 10 år senere.

... hvor jeg var iklædt en kjole lavet ud af Ikeaposer, indspillede sange og solgte roser fra en flad cykeltrailer.

... hvor jeg blev gift, fik et barn og alligevel var det først den dag jeg skrev under på lånet på vores hus, at jeg fik følelsen af at være rigtig voksen.

... hvor jeg havde fokus på at tabe mig, jeg levede efter en kostplan og alligevel stod vægten stille. Jeg følte mig træt og kunne sove flere timer hver eftermiddag. Det var dengang hvor jeg først opdagede, at jeg var gravid, da jeg var halvvejs i graviditeten.

... hvor jeg prøvede at vinterbade. Nu vil jeg hellere bade en kølig vintermorgen end en varm sommerdag.

Der var EN gang hvor jeg kort overvejede at indsætte billeder i dette indlæg, for bedre at kunne fortælle historierne fra tiden der var engang. Det blev kun ved tanken :)











torsdag den 5. juli 2018

Bliver det sjovere at feste, jo ældre man blir?

Beachparty, fastelavnsfest, studenterfest, tøsefest eller en tur i byen, sådan kunne det lyde førhen når jeg var med til at planlægge og arrangere fester med veninderne dengang i starten af 20'erne.
Nogle gange tænker jeg at jeg fester for lidt, det handler nok ikke kun om alderen men også om at prioriteringen har ændret sig i forhold til dengang. Det at være til fest er noget der hører til sjældenhederne, idag kan det tælles på en hånd, hvis jeg gør status over hvor mange fester jeg har været til i løbet af det sidste år. Det handler ikke om hvor tit jeg er til fest, men mere om hvor god og kanon sjov festen har været. Når jeg er til fest er det ofte sammen med mine kollegaer, fx. en årlige firmafest med 1100 kollegaer, julefrokost eller sommerfest.

Det handler om at have det sjovt og så handler det om at danse. Musik, en god dansepartner og et stort dansegulv, er for mig en perfekt kombination på en god fest. Og jeg ved det har været en god fest, når uret melder om høj aktivitet og nattens dansetrin er målt som var det en løbetur på flere timer. Mænd der kan danse og forstår at svinge en rundt på dansegulvet, det dur.

Hvad angår fodtøj har det taget mig en del år, at finde ud af at det ikke handler om at have mange par sko eller stiletter jeg har. Det handler i stedet om at stiletterne er dansevenlige, nogle man kan gå længe i og som stadig føles behageligt og uden at tæerne er krøllet helt sammen. Mon der findes sko som man kan danse/løbe i hele natten uden at få monster ondt i fødderne dagen efter? Indtil videre bliver jeg i troen og forsætter jagten på et par gode dansesko.
Jeg har en ide om at jeg skal træne mine fødder op, til jeg skal til firmafest i september, hvor mit mål er at beholde skoene på indtil midnat. Hellere dans i bare tæer end ingen dans. Mine erfaringer har lært mig at forkerte sko kan give blå tæer. Sidste år mistede jeg en negl, to måneder efter jeg havde været til en fest og tror helt sikkert det var skoene som var skyld i det :).

Det tager langt tid at komme sig ovenpå en god fest og dagen efter er jeg flad. Dansedronning om natten og dagen efter vågner jeg op og opdager at fortryllelsen er ophævet og jeg er nogens mor og igen bør være den ansvarlige voksen. Hvorfor er det 2. dagen efter en fest der føles hård at komme igennem? Fødderne er ømme og benene er trætte, som havde jeg løbet et 1/2maraton.

Om festerne er blevet sjovere jo ældre jeg bliver eller om det er fordi jeg kommer for lidt ud, det er svært at svare på. Mit budskab med dette indlæg, er at vi skal huske at gøre mere af det der gør os glade og samtidig huske på at selvom neglen bliver blå og falder af, ja så vokser den ud igen, tømmermændene går over og ømheden i benene forsvinder efter en ugens tid.