fredag den 15. juni 2018

Hvem er jeg?

Jeg har brug for plads
Jeg har brug for kærlighed
Jeg har brug for at blive elsket
Jeg har brug for at blive anderkendt
Jeg har brug for at være den jeg er 
Jeg har brug for eventyr
Jeg har brug for udfordringer
Jeg har brug for modspild
Jeg har brug for samarbejde
Jeg har brug for tryghed
Jeg har brug for plads til at udvikle mig
Jeg har brug for at være selvstændig
Jeg har brug for at blive hørt
Jeg har brug for at kunne vise følelser
Jeg har brug for at kunne vise når jeg føler mig svag
Jeg har brug for at være stærk
Jeg har brug for omsorg
Jeg har brug for respekt 

Jeg har brug for tid til at tænke
Jeg har brug for at bryde ud
Jeg har brug for at dele min følelser

Jeg har brug for støtte
Jeg har brug for at mærke efter
Jeg har brug for at føle mig tryg
Jeg har brug for at udvikle mig
Jeg har brug for at være sårbar
Jeg har brug for at være den jeg er

Jeg har ret til at vælge
Jeg har ret til at være sårbar
Jeg har ret til at træffe mine egne valg
Jeg har ret til at handle
Jeg har ret til at være mig

Jeg har lyst til at få mere ud af livet
Jeg har lyst til eventyr

Jeg har brug for at være mig
Jeg har ret til at være mig
Jeg har lyst til at være mig
Og jeg er lige som jeg skal være

torsdag den 14. juni 2018

Hvor længe holder et venskab?

At glæde sig til noget, der giver den gode mavefornemmelse. Glæden over at skulle noget jeg ikke plejer at gøre, det gør mig glad. 

I weekenden var jeg på tøsetur med min veninde, en fantastisk dejlig veninde, som jeg har kendt i 10 år. Hotel, god mad, alkohol og tøsehygge. Det var noget af det jeg inden gik og glædede mig til. Afsted uden mand og børn, ingen planer og god tid til at snakke. 
Det er længe siden, vi har sat så meget tid af til at være samen, vi har før været på tøsetur til London, Malmø og Hamborg men det var før vi fik børn. Og det ligger alligevel en del år tilbage. 

Hotelovernatning, spise uden forstyrelser og sove længe. Sidde ude, drikke cidere, snakke og nyde det gode vejr. Det at have tiden til at snakke og dele mere af hverdagens leverpostej og glimmer med hinanden føltes rart. Ingen afbrydelser eller stress over snart at skulle hjem til familien igen.

I løbet af dagen faldt snakken også på gamle dage og alle de dejlige oplevelser vi har haft sammen. Gode historier og skøre minder fra tiden der engang var. Der blev brugt meget tid på at snakke om dengang. Det er sjovt at snakke om gamle dage, mindes alle de gode oplevelser fra førhen, komiske øjeblikke, pinlige situationer og fjollede ting vi har gjort sammen. Det er rart at grine og have det sjovt, og at være i dejligt selskab gør det hele meget bedre.

Der er stor forskel på dengang og så i dag. I dag lever vi hver vores hverdag, der er større afstand i mellem os geografisk, vi har fået børn, mand og hus. Tiden er en anden i dag. Prioriteringerne har ændret sig og når snakken går på gamle dage, føler jeg ikke vi har ændres os siden, selvom jeg godt ved at vi er blevet ældre. 

Hvordan holder vi venskabet i live? kan vi mon holde sammen mange år endnu, ved kun at snakke om gamle dage. Glemmer vi engang, alt det gode vi har oplevet sammen? Bliver vi ved med at kunne huske de gode og sjove i historier? Dem vi brugte tid på at genfortælle i weekenden. Bliver vi dem som sidder og fortæller røverhistorier til vores børn, når altså de engang er store nok og kan tåle at høre historierne. Jeg ønsker ikke at glemme, det der var engang og jeg håber endnu mere på, at vi forsætter med at opleve nye ting sammen, oplevelser som senere kan blive til flere nye og underholdende historier. 

Vi vælger selv hvad vores tid skal bruges til og det var en god prioritering at tage væk, væk fra familien og hverdagens cirkus, for at prioritere en rigtig dejlig veninde. Det er noget jeg kan glæde mig over i lang tid, for det var virkelig hyggeligt at være afsted.


Jeg tror på, at selvom der går lang tid imellem vi ses, er vores venskab specielt og det er værd at gemme på lang tid endnu. Det er ikke mere besværligt end hvad jeg selv gør det til, nogle gange handler det om at have fokus på hvad der giver mig energi og gør mig glad. Et venskab holder lige så længe, som man ønsker det skal holde, blot man husker at give det opmærksomhed. 

onsdag den 13. juni 2018

Tænk...


Tænk at det snart er et helt år siden jeg skrev et indlæg her på bloggen, jeg havde alligevel ikke troet at der var gået så lang tid. Der er sket meget i løbet af det sidste år. Det har været en spændende og utrolig lærerig rejse for mig personligt. Jeg har opdaget nye side af mig selv og jeg glædes stadig over at jeg i januar 2017 tog beslutningen om at blive en bedre udgave af mig selv. Det har været spændende og jeg har lært, at jeg kan meget mere end jeg selv går og tror.

Prioriteringerne i hverdagen har ændret sig. Kreative projekter som sy og hækle har der været langt mindre af, men jeg føler også jeg har fundet mange andre dejlige ting at bruge tiden på. Det gælder om at fylde livet med det der gør en glad.

Hvad der skal ske med bloggen er jeg ikke helt klar over endnu, men jeg har lyst til at begynde at skrive herinde igen. Lyst til at dele, dele ud af alt det jeg har på hjertet. Min blog har førhen fungeret som en dagbog over de kreative projekter, blandet med gode oplevelser og det har været en god måde at gemme det på, jeg må genoverveje hvad der skal ske med Linesverden. Det er vigtigt for mig at samle på gode minder.