fredag den 26. maj 2017

Jeg har snydt jer


                          

Jeg er kommet i tanke om at jeg slet ikke har fået vist denne taske frem på bloggen og desværre opdager jeg først nu, at har jeg glemt at tage billeder af den med mit kamera, inden den blev givet væk i gave. Så i må nøjes med et billede af den fra min Instagramprofil.

Da jeg skulle sy den, kunne jeg ikke printet af et gratis mønstret fra Stof2000, mønstret kan du finde her, så jeg tegnede et lignende i fri hånd, derudover tilføjede jeg en flæse på den ene side af tasken.
Tasken blev givet i gave til en af pigerne i dagplejen, der fyldte 2 år tidligere på måneden. At se hendes reaktion over at få en gave fantastisk. Overrasket og stolt over at tasken var hendes. Den blev taget i brug med det samme og meldingen fra hendes mor er at den bliver flittig brugt til alverdens ting og sager. Den fungere som en ekstra lomme for hende.

Den sidste af børnene som fylder 2 år meget snart, er en dreng, derfor er jeg begyndt at overveje hvad jeg skal lave til ham og om jeg kan lave en taske i en lidt mere drenget udgave.

Det blomstrede stof er fra Stof og Stil og foer er ensfarvet lagenlærred.


søndag den 21. maj 2017

Jeg har en plan...


... Om at hækle 144 lapper.

Det startede egentlig som et zigzag tæppe i junoir størrelse, men jeg fik startet for stramt og hæklede videre uden helt at være tilfreds. Tæppet blev lagt på hylden og der har det ligget meget længe. Nu har jeg ændret planer, tæppet er trævlet op og hæklet til noget nyt.

Efter mit sidste hækleprojet, en hæklet vest til min datter har jeg haft svært ved at finde på et nyt projekt, et nyt projekt som ikke kræver det store tælle arbejde eller koncentration. Jeg kan godt lide at hækle lapper, det føles godt når hver lap er færdig. Det at hækle frem og tilbage på et tæppe kører jeg hurtigt sur i og det er heller ikke nemt at have på mine nattevagter. Lapper fungere meget bedre. Som jeg startede med at skrive kræver det omkring 144 lapper, da jeg satser på et tæppe på 100x140cm og gerne større. Det bliver godt og indtil videre har jeg hæklet 33 lapper.

Jeg hækler i almindelig bomuldsgarn på nål 3.

Det er 2.gang jeg hækler lapper til et tæppe i den her størrelse, mit første tæppe jeg blev færdig med for ca 3 år siden. Det blogindlæg kan du finde her. Denne gang bliver det et tæppe i et helt andet udtryk og med mere ro på farverne.




fredag den 19. maj 2017

Tilbageblik # 5 Sengetøj


Et sæt junior sengetøj, meget lyserød og et enkelt sæt til en dreng. Jeg har prøvet at gøre status over hvor meget sengetøj jeg har syet igennem tiden. Det er blevet til en del betræk til babydyner, enkelte sæt har været til mine egne børn og resten er givet væk i barselsgave.
Jeg kan se at alle betræk har pipingbånd, derudover har de ikke meget til fælles. Jeg tror ikke det er lykkedes mig, at finde en måde at afslutte på i bunden ved knaplukningen, hvor jeg er helt tilfreds. Nu er jeg kommet frem til at jeg kun syer pipingbånd på siderne og i toppen, bunden afsluttes uden pipingbånd og med en bred oplægning. Jeg syer 10-15 cm ind i hver side ved lukningen og sammen med 2-3 knapper holder det fint dynen i betrækket. Der høre ikke pudebetræk med til babybetrækket, så jeg har kun prøvet at sy pudebetræk en gang og det gik fint.

Jeg håber snart jeg får mulighed for at sy mere sengetøj og gerne i blå eller grønne farver, det er en hyggelig proces at sammesætte stof og finde den rigtige farve pipingbånd til.

Hvis du klikker her - kan du se flere billeder af hver enkelt betræk i mine tidligere blogindlæg.





Dette betræk er en af mine favoritter 





Junior sengetøj

Mit først dynebetræk som jeg syede til min søn



onsdag den 17. maj 2017

En torsdag med solskin og gule marker

Det er fedt at være lille og alligevel stor og modig nok til at løbe afsted og gemme sig i sprøjtesporet. 


I torsdags var det et fantasisk dejligt vejr og vi var på besøg hos mine forældre. Min søster havde spurt om jeg ville tage billeder af hende, min mor og hestene i en rapsmark.

En dejlig eftermiddag, frisk luft og solskin har resulteret i en masse dejlige billeder. Da jeg sad og overførste billederne til computeren om aftenen, blev jeg mindet om hvor dejligt det er at tage billeder, det er hyggeligt at sidde og kigge på dem bag efter. Hvert billede fortæller sin lille bid af historien og det kan hjælpe os med at huske tiden der var engang. Sådan en eftermiddag sætter sine spor i mig og det giver en dejlig følelse indeni. Jeg er taknemmelig over at kunne dele det med mine børn også når jeg ser hvordan børnene hygger sig, nyder at være ude og være sammen med moster, mormor og morfar. Det vækker minder når vi er uden for og oplever naturen omkring mine forældres gård, mit barndomshjem.

Vores ferie starter på fredag og jeg vil huske at bruge vores kamera noget mere. Jeg vil gerne have flere billeder som kan fortælle os historier og minde os om vores oplevelser.

Håber du får en fantastisk dejlig dag og må solen skinne på din vej.
Line
Selv små bakker kan føles som en stor sejr og vigtigst af alt ingen bakke er for lille som rutsjebane. 





Rundt og rundt med mormor som trækker og mor ved siden, der holder fast i benet som sikkerhed.
2 år, modig, stædig og stolt. Nærmest befalende " mere" når Anemone stopper. 





Mormor og morfar har lært dem, når de kaster pinde ned i søen, er det for at fodre krokodillerne. 
Morfar har lange arme og det er godt hvis lillesøster kommer for tæt på kanten, når hun lidt for ivrigt fordre krokodillerne. 

mandag den 15. maj 2017

Lidt om hvad løbeturene har lært mig


Hvor hurtig skal jeg løbe. Kan jeg mon finde en, der løber i samme tempo som mig. Har jeg mon for meget eller for lidt tøj på. Spændt, nervøs og mange tanker omkring hvordan det skal gå, små bevægelser med fødderne, imens jeg prøver at forberede mig mentalt på at løbet snart går igang. 

Jeg trykker play på telefonen, musikken er igang og da jeg løber over start, trykker jeg på uret, som efter kort tid begynder at tælle ned fra 10.00 km. Min egen play liste bliver blandet med høj musik fra højtalenerne og de første kilometer føles urolige og det kræver lidt at finde et passende tempo. Jeg slipper tanken om at følge fartholderen på 60 minutter og løber i mit eget tempo.

Flere gange har jeg fokus på at finde en at følges med, en som løber i samme tempo som mig, men hver gang løber jeg forbi og jeg får for meget tempo på i forhold til at skulle holde helt til mål. Hver gang ender det med, at jeg i stedet må holde fokus på mit helt eget tempo.
Halvvejs møder jeg vandposten og det er rart at få skyldet munden. Jeg kæmper for at holde benene igang, jeg vil ikke ned og gå, mange af løberne stopper op og det gør det lidt mere besværligt. 
Videre igen og endelig over halvvejs. 
Solen skinner og det er varmere end jeg havde regnet med, heldigvis har jeg smidt min løbejakke hos familien dengang jeg passere dem ved 3 kilometer. Overskuddet føles mindre men alligevel får jeg ind imellem lyst til at heppe på nogle af dem når jeg løber forbi eller sende dem et smil. 

Med kun en kilometer tilbage, er første tanke at der ikke er langt igen, jeg sætter tempoet lidt op og hægter mig på en anden løber og giver den gas, 200 meter tilbage, jeg lukker publikum ude og fokusere på målet. Jeg kan kun fornemme menneskerne omkring mig men har også fornemmelse af at min søn Anders råber"kom så mor!".

Jeg stopper uret og konkludere at jeg har løbet 10 km på 1 time 1 minut og 42 sekunder. 
Jeg er tilfreds. Det er første gang jeg har løbet den distance nogen sinde. 

Jeg er ikke sikker på at jeg ved hvad jeg tænker på når jeg løber. Dagen efter løbet kunne jeg mærke at løbet havde sat sine spor i mig. Jeg kan mærke at jeg gerne vil være en del af fællesskabet, men når alt kommer til alt, er det min egen præstation der gælder. Det er de mål jeg sætter mig, jeg skal have fokus på at opnå og ikke det andre mener jeg kan. Mig og min krop kan mere end jeg lige regner med. Det er fantastisk at være nået så langt. Jeg har lært meget om mig selv igennem min løbetræning.

Jeg er fascineret af forskellighederne, der var løbere på alle niveauer, hver enkelt med deres eget personlige mål for turen. Det er ikke altid til at se ud fra personens krop, ben længde eller påklædning hvordan de klare det og hvor stærkt de kan løbe. Alle kan være med. Mit fokus er ikke på at komme over målstregen først, så hurtig bliver jeg aldrig, men det at være med og nå de mål jeg sætter mig er en fed følelse.

Sådan havde jeg det den 1. april hvor jeg løb 10 km til Strandvejsløbet, i Middelfart, et løb, der var planlagt efter at skulle være en slags generalprøve på det der ventede mig 5 uger senere, nemlig Lillebælt 1/2 marathon. Et 1/2 marathon der krævede langt mere end jeg havde forestillet mig, men jeg kom igennem. Mit løbeeventyr forsætter.


lørdag den 6. maj 2017

Keyhanger



5 keyhanger til 5 heldige børn, som alle har et sæsonkort til Legoland og for at de får mest muligt ud at deres sæsonkort, er det bedst at de har kortet med sig rundt til alle forlystelserne, når de er i Legoland. Det er så her jeg kommer ind i billedet, børnene er ikke mine, da jeg blev spurt af en kollega om jeg kunne sy keyhanger. Var svaret først det har jeg ikke prøvet før, men jeg laver gerne en prøvemodel. Det krævede lidt søgen rundt på nettet, men endte med at blive på min egen måde. Og prøvemodellen gik godt og den blev godkendt at børnene. 

I løbet af en formiddag fik jeg syet 5 styk, brugt lidt stof og kantbånd fra lageret. Det gik egentligt meget godt, selvom jeg måtte kassere en enkelt snor, da jeg var halvvejs færdig med den, pga stoffet begyndte at trævle op og det kunne dækkes af kantbåndet. Det var sjovt at sammensætte stof og bånd alle er flotte på hver deres måde. Mon jeg også snart selv kunne trænge til en ny nøglesnor.






onsdag den 3. maj 2017

En barselsgave med udfordringer


Denne barselgave har givet mig lidt udfordringer. Min kollega er selv dygtig til at sy og hækle. Derfor synes jeg det har været ekstra svært at finde på hvad hun skulle have, jeg ved hun selv har syet sengetøj til hendes datter, så derfor skulle det være noget andet. En taske, pusleboks og lidt legetøj til hendes datter.
Taskens bund er brun, det er lidt svært at se på billederne.

Du kan se andre barselsgaver her 




















Taknemmelighed, glimmer og dejlige budskaber


Jeg var i torsdags til foredrag med Hella Joof, det var super spændende, flere gange undervejs i foredraget dukkede der gode guldkorn op. Jeg lyttede interesseret, men vil alligevel ønske at jeg havde haft en blok papir og kuglepen med, til at tage noter med. Da jeg kom ud i bilen skrev jeg lidt noter ned på telefonen og forsøgte at huske det hun havde snakket om og da jeg kom hjem fra foredraget, gik jeg straks igang med at læse hendes bog da jeg tilfældigvis havde den liggende da jeg har lånt den på biblioteket. En bog jeg forresten har ventet på længe på, jeg var nr 89 i køen da jeg skrev mig op. Hendes foredrag fangede mig mere end bogen, men bogen er et godt opslagsværk og en super god måde at kunne vende tilbage og læse det der giver mening for mig igen og igen. Jeg har afleveret bogen på biblioteket igen og har valgt at købe den i stedet. Bogens budskaber er værd læse og jeg har valgt at give bogen videre, til en anden som jeg håber kan få stor glæde af den.
(Dog er der en lille bagtanke ved det og da det er en i min familie, håber jeg at kunne låne den på et tidspunkt igen) De bedste gaver er dem man også selv kunne tænke sig.

Brokke-reglen, pizza-reglen og glimmer-reglen som går ud på at vi skal huske at komme glimmer på selv de små ting og derefter sætte det op på kaminhylden.

Her er nogle af de stikord jeg skrev ned på min telefon:
Taknemmelighed
Jeg er taknemmlig og glad for at være den jeg er. 

Jeg ved altid hvad jeg godt kan lide på en pizza, derfor ved jeg også hvad jeg gerne vil have hvis nogen spørger mig. 

Brok ødelægger alt. Mennesker brokker sig, fordi de ønsker at ændre på noget, gør noget eller drop det og acceptere istedet tingene som de er. 

Kvinder laver om på mænd, mænd elsker kvinder som de er.

Misundelse skal accepteres og kan vendes til beundring, for er der nogen i denne verden jeg vil bytte det hele med for at få alt det en anden har. Nej, jeg er glad for at være den jeg er. 

Jeg gik fra foredraget et smil på læben og med lidt mere rank ryg, jeg er stolt og glad for at være præcis den jeg er.