tirsdag den 18. april 2017

Hvad har jeg brug for?

Det kan være hårdt og udfordrende for mig at sige hvad jeg mener. Jeg øver mig i at sige det jeg tænker eller føler højt. Det gør det ikke nemmere for mig, at jeg ikke altid ved hvad jeg gerne vil have. Jeg har mange indre dialoger med mig selv når jeg skal træffe en beslutning om noget, der kan gå meget tid med, at tænke på den ene side/ på den anden side og det skaber en indre tvivl som resultere i usikkerhed og det er med til at gøre mig usikker på den endelige beslutning. Jeg er god til at forestille mig på forhånd på hvad der kunne ske på den ene side/ på den anden side. Det gør ikke noget godt for mig. Jeg kommer nemt til tale ned til mig selv, bortforklare mine egne tanker før jeg måske tager mig mod til og får sagt det højt i stedet.

Jeg har fundet en måde hvorpå jeg kan stoppe mine tanker og min egen tvivl på mig selv og det er ved at stille mig selv spørgsmålet: " Hvad har Jeg brug for ?".
Det spørgsmål bremser mine indre dialoger og får mig til at stoppe op. Det spørgsmål kræver at jeg i stedet mærker efter hvad det er jeg har brug for. Når først jeg ved hvad jeg har brug for, er det også nemmere at sætte ord på det. Jeg tager udgangspunkt i mig selv, mine følelser og mine behov, for jeg er den af alle, som bør vide det bedst. Det kræver øvelse at mærke efter.

Jeg har ret til at udtrykke mine ønsker eller behov overfor andre. Det er vigtigt at jeg gør det specifikt og direkte hvad det er jeg gerne vil have, for ellers har andre ikke en chance for at gøre det rigtigt alligevel. Jeg fratager mig min egen chance for at få hjælp, når jeg ikke siger, hvad jeg har brug for højt. Andre bør vide det og jeg har ret til at sige det.

Vi skal huske på, at hvis vi siger det højt vi gerne vil have, så får vi det også.

I respekt for mig selv, er jeg nød til at sige hvad jeg brug for og fortælle om mine behov.