fredag den 24. marts 2017

Ting der gør mig glad #2

I år skal der pyntes op til påske, de første kyllinger er færdige og hængt op på en gren i stuen. Jeg har lyst til at lave mere påskepynt i perler og jeg synes det kunne være hyggeligt at hænge noget udenfor i vores små træer i forhaven. 


                                              
Smukke farveprøver og drømmen om at male en væg i stuen
Vi har malet børnenes værelser, næste opgave er at få overbevist min mand om at det at male en væg i stuen er en super god ide.


Blomsterne er taget direkte fra potten og sat ned i skålen uden ekstra jord.
En nem og skøn måde at få lidt forår indenfor. 


                                                
Oprydning i kontoret, resulterede i at jeg fik gjort 3 projekter færdigt. Det tog ikke lang tid da jeg først gik i gang. Hvorfor det man nogle gange udsætter selv de mindste ting meget længe.
 Pungen manglede kun en knap.


Gamle tegninger dukkede også op i forbindelse med oprydningen. 
Det var ret specielt at bladre igennem dem, det føles som om jeg kan huske præcis hvornår og hvor jeg har siddet og tegnet hver enkel tegning. 


                                             
De lyse morgerne, solskin og lunere vejr, giver mig mere energi. 
Flere eftermiddage er børnene hentet på gåben frem for i bil. Det er fantasisk.

I sidste weekend fejrede vi Anders og hans 4 års fødselsdag, hele 3 gange. Der bliver altid hængt pynt op i loftet når det er fødselsdag og denne gang blev det papir ranker fra Søstrene Grene. Det ser så fint og festligt ud.






2 kommentarer:

  1. Sikke en hyggelig side, du har her, og som jeg lige er faldet ned på! Jeg drømmer også om at male en væg, men den skal nok være helt koksgrå... Og dét får jeg ALDRIG Mand med på... Ak. Alternativt drømmer jeg om en væg med noget spændende tapet. Vi får se.
    Stort tillykke med den lille (store!) Anders! ❤️

    SvarSlet