torsdag den 2. marts 2017

Fastelavn 2017



"Jeg vil være den grønne Nexo Knight" sådan har Anders sagt hver gang jeg har spurt ham om hvad han vil være til fastelavn. I starten af februar var vi på tur for at se hvad andre muligheder der kunne være. Jeg havde besluttet mig for at i år ville jeg købe "færdiglavet" fastelavnstøj og havde droppet at sy noget selv, da hverken ideerne eller lysten til at sy var der. Men jeg skiftede hurtigt mening igen, hvor er udklædningstøj dyrt, Nexo Knight koster 350 kr og for det beløb kan jeg købe en del stof i stedet. I sidste uge fik jeg forhandlet mig frem til en løsning og fik solgt ideen om at Anders kunne være Robin Hood. Lørdag formiddag blev Robin Hood skjorten færdig og resten af weekenden rendte Anders rundt og var Robin Hood. Det tolker jeg som en succes og han var super stolt og klar til fastelavnsfest da han mandag morgen tog af sted i børnehave. Der måtte i følge en af pædagogerne lidt overtalelse til da de skulle på legepladsen og han skulle have varmere trøje ud over udklædningen, trøjen var jo ikke en del af udklædningen. Hatten var noget beskidt da jeg hentede ham om eftermiddagen, den havde været på udenfor. 

Onsdag sendte jeg Onkel Reje af sted i dagpleje. Katrine forstår at leve sig ind i rollen og de sidste par dage har vi øvet Onkel Reje sangen om Mormor. Hun kan godt lide Onkel Reje og se ofte film med ham på telefonen, i Ramasjang App. 


Robin Hood
Grønne bukser fra H og M              79 kr 
1 meter grønt bomuldslærred       40 kr 
Grønt filt                                      25 kr
Brunt filt                                      25 kr
Gråt filt 
Bue og pil sæt fra Toys'r'us           119 kr

Inspiration til tøjet kommer fra Stof2000 - Skovalf vejledning findes her
Jeg forsøgte mig først med at sy pile, men det blev aldrig rigtig helt godt og derfor valgte vi at købe en bue og pile i stedet for.  


Onkel Reje
Skjorte fra HogM              79 kr 
Sommerhat fra HogM        59 kr
Bukser                             Fra Katrine tøjskuffe 
2 meter rød bånd            18 kr
3 seleclips                       Fra krealageret 


Priser på fastelavnstøj rystede mig en smule og det endte med at være en hyggelig proces at finde på udklædning og sy det. Selv min mand har været med ind over. Jeg fik brug for knaphulsfunktionen på min symaskine og den har jeg aldrig rigtig gennemskuet. Det lykkedes med hans hjælp, nu har jeg lært både at sy knaphul og knap i med symaskine, det er skide smart. 

Fastelavn har gjort store indtryk på børnene i år, udklædning, fastelavnsris, sangene og det at man skal slå katten af tønden. Det gør mig glad at børnene ikke tøver når det kommer til udklædningen og jeg synes de begge er super skønne i deres fastelavnstøj. 











3 kommentarer:

  1. Hvor er de fine. Jeg har syet fastelavnstøj til mine drenge i i 7 år, og det betyder at mine drenge nu forventer at jeg kan sy ALT:) sidste år blev jeg pludselig sendt afsted på tjenesterejse, og jeg havde derfor lidt travlt med at blive færdig, og tilbød derfor min ældste varte blanc i BR, men han blev ked af det og sagde "vil du ikke sy til mig mor?" - så jeg syede selvfølgelig færdigt sent sent om aftenen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder til at det forpligter at starte sådan en tradition.

      Slet
    2. Ja ;) men er nu også meget hyggeligt

      Slet