onsdag den 1. marts 2017

En skøn krammekanin



Katrine er vild med kaniner og derfor var det oplagt at hækle en til hende. Den blev noget større end jeg havde regnet med, men størrelsen er perfekt som dansekanin og den får lov at sidde på Katrines skulder imens hun snurre rundt. 

Der er gået en del garn til, det var meningen at den skulle hækles med garn fra lageret, men jeg løb tør for hvid og manglede stadig et øre, så jeg valgte at købe nyt. Alternativet havde været et rosa ører og det kunne jeg alligevel ikke helt acceptere. Kroppen og hovedet blev syet sammen til sidst, normalt synes ikke at det bliver særlig pænt når jeg montere hæklede dele, men denne gang fik jeg gjort det på en anden måde og jeg synes resultatet blev super flot. Den måde vil jeg prøve at huske på fremover. Undervejs overvejede jeg at lave den om til en dukke, fødderne er hæklet på en fin måde og de lange ben ville passe godt til en dukke. 

Jeg tror jeg har brugt omkring 6 nøgler. 1 grå, 1 rosa, 1 lyserød, 1 mørkerød, en rest mørkeblå og hvid. Kjolen har fået et par omgange mere end der står i opskriften.  

Hækleinfo
Nål 3,5
Bomuldsgarn 2 tråde
50 cm lang







5 kommentarer: