torsdag den 30. marts 2017

Bloganbefaling - link til andre inspirerende indlæg

Jeg følger en del blogs, blogs i forskellige genre hvis man kan kalde det det. Nogle gange læser jeg blogindlæg hvor indlægget sætter gang i mine tanker og sætter sine spor i mig. Nogle indlæg gør at jeg får lyst til at ændre vaner eller gribe situationer an på en anden måde end jeg plejer. Det kan være et frisk pust i hverdagen at læse andre blogs. 

Her er nogle af de bloggere, hvor indlæggene har gjort særlig indtryk på mig, det er gode indlæg som er værd at give videre til jer. 


Hun har meget på hjertet og jeg er fascineret af måden huns skriver på og om deres liv på Ærø. Det er svært at vælge et bestemt indlæg ud. 

Tinalykkegaardblog


tirsdag den 28. marts 2017

Opskrift - Et hæklet net af lapper



Garn: Enkelt tråd bomuldsgarn
Nål: 2,5
Størrelse:25 cm x 25 cm
Du skal bruge: 23 sekskanter og 4 halve sekskanter

Vejledning til en hæklet sekskant findes her hos Lutteridyl- dog stopper jeg efter 5. omgang og droppet den sidste omgang fastmasker.

Jeg har hæklet 5 omgange pr lap på denne taske.
Ønsker du en større taske bør du hækle 6 omgange pr lap. Når sekskanten er færdig har jeg klippet garnet over et stykke væk fra afslutningen, det stykke garn kan bruges til at sy sekskanterne sammen med efterfølgende. 

Sammensyning
Jeg har valgt at sy lapperne sammen fra forsiden at tasken og lade syningen være synlig. 
På billed 3 her under kan du se hvordan sekskanterne syes sammen til et stort stykke, til slut syes taskens sider og bund sammen.

Hanken
Hvordan skal tasken bæres?
2 Håndtag - se nederste billede hvordan jeg har valgt at gøre på en taske af grønne lapper.
Fastmasker rundt og rundt, efter et par omgange laves x antal luftmasker på hver side hvor efter du forsætter med fastmasker til hanken har en passende tykkelse. 
eller
En lange stropper så den kan bæres på skulderen. 
eller
Håndtag af stof eller af læder, så den kan bæres som en skuldertaske.
















søndag den 26. marts 2017

En bunke hæklede lapper til en taske


Nogle kreative projekter får lov til at ligge meget længe hjemme hos mig som et halvfærdigt projekt og denne taske har været en af dem. Den har ligget gemt væk siden september måned da jeg har ikke helt har kunne beslutte mig til hvordan hanken på tasken skulle være. Sidst jeg ryddet op i kontoret og kom til kassen med halvfærdige projekter besluttede jeg mig for at det skulle der gøres noget ved. Samme dag fik jeg afsluttet 3 ufærdige projekter blandt andet denne taske. Jeg havde overvejet sy en læderrem på som hank, men valgte alligevel at hækle håndtag på tasken. Selv er jeg ret vild med faconen på tasken, den er hæklet i bomuldsgarn af rester fra lageret. 

Om nogle dag har jeg en vejledning klar på hvor mange lapper der skal til og hvordan tasken er syet sammen. 






fredag den 24. marts 2017

Ting der gør mig glad #2

I år skal der pyntes op til påske, de første kyllinger er færdige og hængt op på en gren i stuen. Jeg har lyst til at lave mere påskepynt i perler og jeg synes det kunne være hyggeligt at hænge noget udenfor i vores små træer i forhaven. 


                                              
Smukke farveprøver og drømmen om at male en væg i stuen
Vi har malet børnenes værelser, næste opgave er at få overbevist min mand om at det at male en væg i stuen er en super god ide.


Blomsterne er taget direkte fra potten og sat ned i skålen uden ekstra jord.
En nem og skøn måde at få lidt forår indenfor. 


                                                
Oprydning i kontoret, resulterede i at jeg fik gjort 3 projekter færdigt. Det tog ikke lang tid da jeg først gik i gang. Hvorfor det man nogle gange udsætter selv de mindste ting meget længe.
 Pungen manglede kun en knap.


Gamle tegninger dukkede også op i forbindelse med oprydningen. 
Det var ret specielt at bladre igennem dem, det føles som om jeg kan huske præcis hvornår og hvor jeg har siddet og tegnet hver enkel tegning. 


                                             
De lyse morgerne, solskin og lunere vejr, giver mig mere energi. 
Flere eftermiddage er børnene hentet på gåben frem for i bil. Det er fantasisk.

I sidste weekend fejrede vi Anders og hans 4 års fødselsdag, hele 3 gange. Der bliver altid hængt pynt op i loftet når det er fødselsdag og denne gang blev det papir ranker fra Søstrene Grene. Det ser så fint og festligt ud.






torsdag den 23. marts 2017

Yes, det lykkedes - det føles godt at nå i mål

Jeg er nysgerrig på at lære mere, blive klogere på mig selv men også den verden der er omkring mig, når jeg søger efter inspiration kan det være i bøger, på blogs eller igennem andre mennesker. Men jeg har opdaget at jeg ikke altid behøver at bevæge mig langt omkring for at lære mere.

At stoppe med at bruge ble er noget Anders har taget tilløb til længe, de sidste par måneder har han kun brugt ble i børnehaven, når de har været ude på legepladsen ellers ikke, heller ikke om natten. Som forældre har vi prøvet at presse lidt på og snakke med ham om at det snart var tiden til at droppe bleen helt da det har været så lidt der har manglet for at være helt blefri. Hver gang vi har spurt til det, har han sagt "når jeg bliver 4 år bruger jeg ikke ble mere", det har vi accepteret men vi har nok alligevel tænkt på om det nu også er rigtigt.

I lørdags fejrede vi hans 4 års fødselsdag men sidste mandag var der også noget at fejre. Den dag havde Anders selv sagt nej til at få ble på ud på legepladsen, han havde næsten fået det til at lyde som om at han da aldrig havde ble på udenfor og pædagogen havde også fået det med de 4 år at vide.

Nu er Anders blefri og det er en beslutning han selv har taget. Da han skulle fortælle det til sin far det mandag aften, kunne man se hvor stolt Anders var, det var tydeligt at se i den måde hans krop reagerede på. Nu har han 2 klistermærker siddende på drikkedunken, de er beviset på at det lykkedes at blive blefri inden sin 4 år fødselsdag.

Når jeg tænker over det synes jeg det er fantastisk at han i den alder, sætter sig et mål, selv beslutter sig for hvornår det at bruge ble er slut og holder det. Den vilje og stædighed håber jeg han holder fast i fremover igennem livet. At sætte sig et mål og stå fast, også selvom vi som forældre har prøvet at overbevise ham om andet, det synes jeg er sejt. Min mor driller mig lidt med at vi "bare" skulle have lyttet til Anders. Og havde vi gjort det, havde vi måske også sparet os selv for nogle bekymringer, men hvor er det dejligt at jeg kan lærer mere, igennem mit eget barn.

Jeg kan godt nogle gange sætte mig mål uden jeg reelt har gjort det helt klar hvad målet er eller hvornår målet skal være opnået. På den måde kan det være svært at nå helt i mål og med følelsen af at, Yes det lykkedes. Det Anders' krop udstrålede den dag han fortalte os at han droppet bleen helt i børnehaven, det bekræfter mig i at det er værd at opnå det man sætter sig for. Han sejrede og nåede i mål, med det han selv havde sat sig for.

Tilbage i december måned satte jeg mig et mål, et langsigtet mål og med en deadline. Lillebælt 1/2 Marathon 6.maj. Når jeg kigger ned over løbeprogrammet for resten af tiden frem til 6.maj, kan jeg mærke spændingen i kroppen stiger, der er længere i mellem løbeturene på 4-6 km i stedet hedder det  7,10 eller helt op 16 km. Jeg har troen på at det lykkedes og jeg glæder mig over de resultater jeg har opnået indtil videre, jeg er nået langt de sidste par måneder og det er fantastisk at mærke min form er forbedret og jeg selv er tilfreds med mit løbetempo.

6. maj bliver en stor dag.

mandag den 13. marts 2017

At turde give slip

Hjemme hos os, i min lille familie, kan jeg godt lide at have kontrol og at jeg har styr på tingene, ofte er det mig der bestemmer hvordan det skal være. Jeg føler mig mere sikker når jeg selv har sat dagsorden. Jeg har skiftende arbejdstider, lange arbejdsdage og flere fridage på hverdage, det giver mig mere fritid at råde over. Jeg kan vælge om mine fridage skal være med eller uden børn, om jeg vil bruge tiden på at sy, gøre rent, handle ind eller det jeg nu har lyst til at lave. Meget af tiden kan jeg selv bestemme hvad jeg vil lave.

I sidste uge var jeg af sted på kursus og var væk 4 dage fra min familie. Jeg afleverede børnene og mandag morgen og så dem først igen torsdag eftermiddag. Nu har jeg været af sted på kursus 2 gange i det her år og enkelte gange sidste år og vi "overlevede" alle sammen at jeg var væk. Den første gang jeg skulle af sted, var jeg nervøs for at skulle være væk fra dem i 4 dage. Hvordan skulle de klare den uden mig?

Jeg ser det som en positiv udfordring for mig selv men også for resten af familien, det er okay at tingene ikke altid er som mor plejer at gøre det. Min familie får mad på bordet, tøj på hver dag og kommer afsted alligevel. De klare dagene selvom jeg ikke er hjemme. Jeg har valgt at tage på kursus for mig egen skyld, for at blive klogere og for at udvikle mig som person. Derudover har jeg også valgt at have tillid til at min mand og at han klare det der hjemme i mens. Det er sundt sommetider at vende tingene lidt på hovedet. Jeg kan mærke at jeg er blevet mere rolig når jeg tager af sted mandag morgen, tankerne er gået fra at handle om hvordan mon familien klare den, til at jeg faktisk glæder mig over at skulle på kursus og jeg glæder mig til at have tid for mig selv på en anden måde.
Når jeg ringer hjem om aftenen og snakker med mine børn og min mand, har jeg bevidst truffet et valg om ikke at spørge for meget ind til alle de praktiske ting men i stedet lytte til hvordan deres dag har været. Det er en befrielse ikke at skulle gennemgå min indre tjekliste med dem om de nu har husket det hele, smurt den "rigtige" madpakke eller valgt det rigtige tøj. Jeg kan ikke både have styr på hjemmet og være på kursus samtidig.

Jeg er taknemlig for, at have muligheden for at komme på kursus, at der i vores hverdag er plads til at jeg er væk i 4 dage af gangen. Kurserne giver mig så meget nyt med videre i livet, personlig udvikling, udfordringer og indre ro. Jeg kan mærke at jeg bliver stærkere og tør slippe kontrollen og tage springet ud i flere nye udfordringer fremover. Jeg er tror på at alle vil få mere ud af livet, hvis vi turde slippe lidt på kontrollen indimellem, og turde mærke efter hvad der betyder noget for en selv.


Anders spurte onsdag aften "kommer mor aldrig mere hjem til os igen?" 

- det bekræftede mig i at det er sundt at savne indimellem og det kram jeg fik torsdag, da vi så hinanden igen føltes fantastisk godt. 

fredag den 10. marts 2017

Skru op for musikken og syng med

Jeg hører musik hjemme, radioen spiller når jeg kører bil ellers har jeg musik i ørerne når jeg løber en tur. Musikken smitter af på mit humør.

Jeg indrømmer at jeg i min bil er skiftet fra P3 til P4 og den dag jeg gjorde det var jeg på en længere køretur efter en halv times tid lod jeg mærke til hvordan musikken ændrede mit humør positivt. Jeg nynnede med på flere sange, på et tidspunkt sad jeg og vippede med min ene finger på rattet for at følge rytmen. Jeg gået fra at nynne med på sangene, til at synge med når der kommer en god sang i radioen. Det kan for mig godt være lidt grænseoverskridende for mig at synge med også selvom jeg er alene i min bil og kører på motorvejen. En powerfuld stemme signalere en stærkere udstråling. Sang giver stemmen power.

Jeg er blevet mere bevidst om at gøre ting der har en positivt effekt på mig, det giver mig styrke, troen på at jeg er god og fjerner mit fokus fra hele tiden at tænke på hvad andre mon tænker om mig. Jeg er nød til at træde ud af min comfortzone før jeg kan udvikle mig som person, små skidt af gangen. Jo mere, jeg tror på mig selv, jo mere tror min hjerne også det.

Lad os alle skrue lidt mere op for musikken, den musik der gør os gladere, syng med og mærk hvordan det påvirker kroppen og tankerne, hvem ved, måske resulterer det i et smil på læben.

Rigtig god weekend til dig.






mandag den 6. marts 2017

Et kreativt univers


Vi har fået lavet en del perleplader børnene og mig. Jeg har haft lånt bogen Perlevenner på biblioteket  og der i var mønstret på den smukke zebra, det er det flotteste mønster i bogen hvis du spørger mig. Zebraen har fået plads på væggen i stuen, den er sat fast på væggen helt nede ved gulvlisten. Den er så skøn af kigge på. Et perleprojekt hvor også børnene hjalp til, med at lave de store områder med sorte perler, det fungere ret godt når bare jeg laver den yderseste omgang med sort først.
Vores samling af perler er også vokset og syltetøjsglas fungere super godt som opbevaring. Det er nemt at finde de farver vi skal bruge og så hælde, lidt ad gangen, i låget.

Det er sjovt at se hvor forskellige mine børn er, Anders går mest op i at perlerne sættes på pladen en række af gangen, og det er mindre vigtigt hvilken farve perlen har. Katrine går op i farverne og laver hellere en plade i en farve end et tilfældigt mønster. De er begge gode til at sidde med Midiperler selvom det tager dem lidt længere tid at lave en plade færdig.

Katrine fik Form Clay til jul og jeg forsøger at finde på hvad det kan bruges til. Indtil videre har prøvet at skære en flamingo kugle over og lave det til en mariehøne og en fisk. Jeg vil gerne prøve at at kombinere det vi har med Silk Clay og har kigget en del på CChobbys hjemmeside, de har mange fine ideer som jeg også kan lave med børnene. Påsketing kunne være vores næste projekt.

Jeg nyder når vi kan side sammen og lave noget kreativt. Nogle gange har vi gang i flere ting på en gang ved bordet, Lego sammen med modellervoks, perleplader og måske en perlehalskæde. Der er plads til kreativ leg i vores kontor/legeværelse. At være kreativ er mange ting.



Dinoens hals er selvlysende









lørdag den 4. marts 2017

Gymnastiktaske


Min mands ene niece var på overnatning i weekenden og hun vil så gerne at vi laver noget kreativt sammen. Det var først lidt svært at finde på hvad vi skulle lave, men tasker kan vi piger aldrig få for mange af. Jeg kom på ideen med en gymnastiktaske og hun fik selv lov til at vælge stof fra lageret. Et ret flot stof kombination hvis i spørger mig. Jeg syede ydersiden sammen og hun fik lov til at sy foer sammen. Det var hyggeligt at side og lave sammen med hende og samtidig fik jeg syet en gymnastikpose, noget jeg ikke har prøvet før. 

Jeg har forsøgt mig lidt frem i forhold til løbegangen og taget lidt fra forskellige DIY fundet via Google. Det endte med et super fint resultatet og udover stof fra lageret, fik jeg brugt noget snører som jeg har haft liggende meget længe. 
En allersidste bonus er at jeg forberedt stof til at jeg kan sy en weekendtaske til børnene. Det er fantastisk når et projekt sætter gang i mere. 










fredag den 3. marts 2017

Ting der gør mig

Blomster fra min mand
- uden nogen særlig anledning og leveret til døren. Fantastisk dejligt. 

Jeg er glad for at jeg igen er begyndt at skrive her på bloggen, 
der er mange ideer og tanker jeg gerne vil dele med jer. 
Det føles godt at bruge tid på det. 

 Jeg bliver glad hver gang jeg ser på denne zebra og fascineret af det fine mønster

Endelig har jeg fået plantet flere af mine planter om i større krukker og denne kaktus er en af dem. 
Jeg håber den vokser sig stor og flot

 I julen flyttede de fleste grønne planter ind i vores kontor pga der skulle være plads til alt julepynten. Da julen var ovre, var det meningen de skulle retur men gad jeg alligevel ikke rigtig at se på dem. Nu er planterne kommet frem igen og nyder det grønne i vores stue.

Der ligger tit mange ting på vores sofabord, børnene legetøj og bøger. 
Indimellem er det bare rart når det er ryddet op.

 Foråret er mere end velkommen og et par potter med påskelinjer gør det godt på spisebordet.

Endelig lykkedes det os at få hængt lamper op på hver side af sengen. Det gør det nemmere at ligge i senge og læse om aftenen, uden at jeg behøver rejse mig for at slukke lyset. 

torsdag den 2. marts 2017

Fastelavn 2017



"Jeg vil være den grønne Nexo Knight" sådan har Anders sagt hver gang jeg har spurt ham om hvad han vil være til fastelavn. I starten af februar var vi på tur for at se hvad andre muligheder der kunne være. Jeg havde besluttet mig for at i år ville jeg købe "færdiglavet" fastelavnstøj og havde droppet at sy noget selv, da hverken ideerne eller lysten til at sy var der. Men jeg skiftede hurtigt mening igen, hvor er udklædningstøj dyrt, Nexo Knight koster 350 kr og for det beløb kan jeg købe en del stof i stedet. I sidste uge fik jeg forhandlet mig frem til en løsning og fik solgt ideen om at Anders kunne være Robin Hood. Lørdag formiddag blev Robin Hood skjorten færdig og resten af weekenden rendte Anders rundt og var Robin Hood. Det tolker jeg som en succes og han var super stolt og klar til fastelavnsfest da han mandag morgen tog af sted i børnehave. Der måtte i følge en af pædagogerne lidt overtalelse til da de skulle på legepladsen og han skulle have varmere trøje ud over udklædningen, trøjen var jo ikke en del af udklædningen. Hatten var noget beskidt da jeg hentede ham om eftermiddagen, den havde været på udenfor. 

Onsdag sendte jeg Onkel Reje af sted i dagpleje. Katrine forstår at leve sig ind i rollen og de sidste par dage har vi øvet Onkel Reje sangen om Mormor. Hun kan godt lide Onkel Reje og se ofte film med ham på telefonen, i Ramasjang App. 


Robin Hood
Grønne bukser fra H og M              79 kr 
1 meter grønt bomuldslærred       40 kr 
Grønt filt                                      25 kr
Brunt filt                                      25 kr
Gråt filt 
Bue og pil sæt fra Toys'r'us           119 kr

Inspiration til tøjet kommer fra Stof2000 - Skovalf vejledning findes her
Jeg forsøgte mig først med at sy pile, men det blev aldrig rigtig helt godt og derfor valgte vi at købe en bue og pile i stedet for.  


Onkel Reje
Skjorte fra HogM              79 kr 
Sommerhat fra HogM        59 kr
Bukser                             Fra Katrine tøjskuffe 
2 meter rød bånd            18 kr
3 seleclips                       Fra krealageret 


Priser på fastelavnstøj rystede mig en smule og det endte med at være en hyggelig proces at finde på udklædning og sy det. Selv min mand har været med ind over. Jeg fik brug for knaphulsfunktionen på min symaskine og den har jeg aldrig rigtig gennemskuet. Det lykkedes med hans hjælp, nu har jeg lært både at sy knaphul og knap i med symaskine, det er skide smart. 

Fastelavn har gjort store indtryk på børnene i år, udklædning, fastelavnsris, sangene og det at man skal slå katten af tønden. Det gør mig glad at børnene ikke tøver når det kommer til udklædningen og jeg synes de begge er super skønne i deres fastelavnstøj. 











onsdag den 1. marts 2017

En skøn krammekanin



Katrine er vild med kaniner og derfor var det oplagt at hækle en til hende. Den blev noget større end jeg havde regnet med, men størrelsen er perfekt som dansekanin og den får lov at sidde på Katrines skulder imens hun snurre rundt. 

Der er gået en del garn til, det var meningen at den skulle hækles med garn fra lageret, men jeg løb tør for hvid og manglede stadig et øre, så jeg valgte at købe nyt. Alternativet havde været et rosa ører og det kunne jeg alligevel ikke helt acceptere. Kroppen og hovedet blev syet sammen til sidst, normalt synes ikke at det bliver særlig pænt når jeg montere hæklede dele, men denne gang fik jeg gjort det på en anden måde og jeg synes resultatet blev super flot. Den måde vil jeg prøve at huske på fremover. Undervejs overvejede jeg at lave den om til en dukke, fødderne er hæklet på en fin måde og de lange ben ville passe godt til en dukke. 

Jeg tror jeg har brugt omkring 6 nøgler. 1 grå, 1 rosa, 1 lyserød, 1 mørkerød, en rest mørkeblå og hvid. Kjolen har fået et par omgange mere end der står i opskriften.  

Hækleinfo
Nål 3,5
Bomuldsgarn 2 tråde
50 cm lang