mandag den 27. februar 2017

Kommunaktion kan være en svær ting

Jeg har truffet en beslutning om at 2017 skal være et år hvor jeg har fokus på mig selv, jeg ønsker at udvikle mig som person, åbne mere op og være en bedre udgave af mig selv. Igennem mit arbejde og min fagforening har jeg mulighed for at komme på mange forskellige kurser. I starten af februar var jeg på et kommunikationskursus, et vildt spændende og lærerigt kursus, hvor jeg har taget meget nyt med mig hjem. Det har sat tankerne igang og det er bl.a derfra via alle min noter fra kurset at jeg får inspiration til mine indlæg men det har også gjort mig er mere nysgerrig på at lære mig selv bedre at kende.

Kommunikation er vigtigt og jeg synes at alle mennesker burde sendes af sted på kursus i kommunikation. Jeg tror vi alle bør blive bedre til at kommunikere, acceptere hinandens forskelligheder og have større forståelse for vores medmennesker. Vi bør være bedre til at sætte tingene i perspektiv, huske på at vi alle opfatter ting forskelligt, og nogle gange vækker det forskellige følelser i os. Vi kan ikke alle være enige om tingene, men hvis vi i stedet for retter fokus på hvad vores fælles mål er, kan vi godt være uenige men alligevel være enige om at nå målet sammen. Vi skal være bedre til at acceptere hinandens forskelligheder og udvise større tolerance over for andre.

Jeg kan mærke at det kræver overskud og balance i mit eget liv før jeg kan give mere af mig selv, vise den gode side af mig selv og være åben over for andre på en konstruktiv måde. Når jeg ikke er i balance, kan det være svært at bevare overblikket og være i stand til se tingene fra oven af. Jeg er min egen værste kritikere, små ting kan sætte sig godt fast i mig og gøre mig meget usikker. Jeg kan blive bedre til at sætte de ting fri som støjer i mit hoved, det tærer på min energi i stedet skal jeg lære at bruge tid og energi på det der føles rigtigt for mig.

Jeg er god til at tænke på andre før jeg tænker på mig selv, det gælder både over for min egen familie, mine børn men også når jeg er på arbejde. Nogle gange er jeg for flink, JA-hatten har sat sig fast på mit hoved. På kurset gik det op for mig at jeg er medlem af flinkeskolen, et medlemsskab der er svært at komme ud af igen. Med mig hjem fra kursus har jeg derfor en ny jakke og en Nej-hat. Jakken er en teflonjakke, som jeg skal blive bedre til at tage på når nogle ting kommer for tæt på, jeg skal blive bedre til at passe på mig og øve mig at sortere i det der sker omkring mig. Jeg skal lære at sige fra, mærke efter og huske mig selv på at det er okay at sige nej eller at stille spørgsmålet hvorfor? I stedet for altid bare at sige ja. Med tiden håber jeg på at jeg selv bliver bedre til at kunne se tingene fra oven af og blive bedre til at kommunikere med dem omkring mig.

Mød verden med venlighed.

4 kommentarer:

  1. Nøj hvor jeg kender det med alt for ofte at sige ja, jeg øver mig også på at sige nej!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan være svært at ændre på :) Det kræver øvelse.

      Slet
  2. Rigtig godt indlæg😊 Jeg er selv medlem af flinkeskolen og har enormt svært med at sige fra. MEN når det indimellem lykkes, føles det så godt i sjælen. Og det giver lidt ro i hovedet. Håber dine ønsker opfyldes😀

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Charlotte, du har ret i at det føles godt når det lykkedes at stå ved det man virkelig mener og selvom det er et nej.

      Slet