onsdag den 4. januar 2017

Julekort 2016


Efter jeg blev mor startede jeg en tradition med at sende julekort til vores familie og venner, en tradition som jeg selv er vokset op med. Det er blevet en god måde mindes året der er gået, stoppe op og huske tilbage på gode oplevelser og det får en til at kigge billederne igennem på computeren.

Da kortet skulle skrives var det rigtigt svært at huske på hvornår vi gjorde hvad og komme frem til hvad vi har fået året til at gå med. Jeg synes 2016 har været et lidt rodet år, ikke helt så godt som andre år. Det var svært at gøre status og svært at sætte ord på. Teksten på julekortet blev en del kortere end de tidligere år og i stedet valgte jeg at lade billederne fortælle om nogle af de dejlige oplevelser vi har haft. Noget af det jeg husker bedst er vores ferier og oplevelser i naturen, Vesterhavet og Limfjorden gjorde store indtryk på mig. Udover at dele oplevelser med min mand er det fantastisk at vi kan dele det med vores to dejlige børn. 
Det er sundt at gøre status over året der gået, op og nedture er med til at gøre os til dem vi er. Jeg vælger at se frem ad og jeg glæder mig til et nyt år,  et år hvor jeg håber at vi bliver bedre til at følge vores drømme. Det kræver at vi mærker efter, prioritere og vælger til og fra, sådan at vi får det ud af tiden som vi gerne vil.

Julekortet 2016
Mange dejlige minder og et fotoalbum som kan hjælpe os med at huske hvad tiden i 2016 er gået med. Vi har haft tid til at danse, tid til at lære, tid til at læse, tid til bare at være og tid til at opleve sammen. Fra Charter ferie til sommerhusferie. Hverdage til fridage, sygedage, alene dage, familiedage og kærestedage. Det gælder det om at være til stede, nyde de små øjeblikke og leve det liv vi har lige nu, lige her.


Den korte tekst er også passet ind så den passede på et postkort fra PostNord, en smart, nem og billig løsning. Førhen har vi bestilt julekort, selv printet tekst ud og lagt ved, købt frimærker og sendt kortene med posten.
Postnord har en App hvor man kan sende kort via mobilen, en billgere løsning og de kommer hurtigt frem. VI brugte det også i sommers da vi var på ferie, bedsteforældrene synes det er dejligt at modtage et postkort med billeder fra vores ferie. 
Ikke sponsoret men jeg synes det er super smart og det deler jeg gerne med jer 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar