onsdag den 7. december 2016

Projekter for 2017


Nogle gange bruger jeg meget tid på at lede efter nye kreative projekter jeg kan gå i gang med, men hvis jeg stopper op og i stedet går i gemmerne har jeg mange fine ting liggende, opskrifter som er lige til at gå til. Det er ikke altid en nødvendighed at skulle opfinde mine egne mønstre, når først jeg går i gang sætter jeg alligevel mit eget præg på projekterne. Det er også først at når jeg er igang med den kreative proces at nye ideer opstår og på den måde udvikler jeg mine egne projekter.

Tidligere skrev jeg om at jeg vil forsøge at købe mindre stof og i stedet bruge af det jeg har på lager. Udover stof har jeg også en del opskrifter liggende, nogle af dem har jeg haft liggende længe. Derfor tænker jeg at disse mønster vil være oplagte som nogle af mine kommende projekter og med en kombination af det stof jeg allerede har liggende. Jeg vil tage det som en udfordring ikke at skulle købe nyt.

Udover symønstre, har jeg vidst også en del hækleopskrifter liggende, det største af de projekter er en opskrift på den hæklede udgave af det royale babytæppe, et stort projekt som jeg drømmer om at finde tid til en dag.

2 kommentarer:

  1. Spændende projekter, de to yderst til venstre, har jeg afprøvet, og især tasken er et hit :). Men den der kaninrygsæk er godt nok skøn, måske det skulle være et af mine 2017 projekter :)
    Kh Lena

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er pga dig jeg har printet det fine mønster ud på tasken, dine versioner er så fine.

      Slet