fredag den 16. september 2016

Et grønt indlæg - vores stue


Sidste gang jeg udgav et grønt indlæg var tilbage i maj måned 2015, hvor jeg blandt andet viste billeder af min nye Monstera plante, som stod på skænken i stuen. Der er sket en del siden hen, nu står den på gulvet og fylder en del mere. Jeg har overvejet om den skulle smides ud, da den er blevet ret stor, men jeg kan alligevel ikke få mig selv til det og jeg er lidt stolt over at jeg har holdt liv i den så længe. Min glæde over grønne plante er som min Monstera plante også vokset med tiden og min samling er blevet større. 

I sidste weekend var jeg med min mor i en blomsterbutik, eller et stort drivhus hvor jeg troede de kun solgte udendørsplanter og krukker, men jeg blev overrasket. De havde et rigtigt fint udvalg af stueplanter, efter at have læst dette indlæg hos Dorte, havde jeg svært ved at begrænse mig og jeg brugte en del tid på at gå rundt og udvælge hvilke planter jeg skulle købe. Jeg fandt en plante perfekt til at stå på gulvet, der nu har fået plads ved siden af fjernsynet, en plante med lyserøde blomster som du kan se på det øverste billede, samt en virkelig smuk kaktus. Det er min første kaktus, den er sat i et vindue hvor børnene ikke kan nå, for det er nok det jeg frygter mest at de får fingerne i den. 

Jeg synes det er nemmere at finde pæne grønne planter end det er at finde potter til dem, så da vi kom hjem fra drivhuset måtte jeg en tur i gemmerne hjemme hos mine forældre for at se om min mor havde nogle urtepotter stående som kunne bruges. Hun havde lidt jeg kunne bruge og det er endt med at jeg har flere tomme urtepotter stående, som kan bruges næste gang jeg køber en grøn plante, det eneste problem er at jeg begynder at mangle plads og har svært ved at se hvor jeg skal have dem stående.

Jeg bliver glad når jeg kigger rundt i vores stue og ser på samlingen af grønne planter, derudover kan jeg konkluder at grønt, hvidt, grå og sort må være det gennemgående farvetema. 


Hvis du har lyst til at se flere billeder af vores hjem, har jeg samlet alle indlæggene her










¨


Jeg er vild med denne blomst og så holder de længe


Ingen kommentarer:

Send en kommentar