lørdag den 23. juli 2016

Hæklet pung


Jeg har længe gerne ville hækle en pung og gerne i et flot mønster. Jeg har fundet flere flotte mønstre i min hæklebog men jeg synes ikke rigtig jeg kan gennemskue vejledningerne og har hurtigt opgivet igen. På Instagram har jeg set flere som har hæklet punge med boblestich og det ser bare flot ud, men dem kan jeg ikke finde ud af. Jeg har ikke opgivet de flotte mønstre i hæklebogen men fredag begyndte jeg at hækle på denne pung og tog den simple løsning. En række med fastmasker og derefter en række med stangmasker. Enkelt og nemt at hækle. Til sidst har jeg hæklet en omgang fastmasker for at få en pæn afslutning på kanten. 

Jeg synes det er så fint når man kombinere garn og stof, derfor var en del af ideen med en hæklet pung at den skulle have foer i. 

Jeg tror den her pung kan kaldes første udgave og jeg har planer om i løbet af næste uge at hækle en mere. Derfor er denne pung blevet til opbevaring af mine hæklenåle, som ellers plejer at ligge løst i en større taske. Næste gang vil jeg hækle siderne sammen i stedet for at sy og samtidig sy foer i på en anden måde, derudover skal jeg finde en fin måde at lave en lukning på pungen med knap, magnet eller elastik omkring hele pungen. 


1 kommentar: