torsdag den 30. juni 2016

Tilbageblik # 1



Bunken af kreative projekter er nok lidt mindre end den ellers plejer at være i nogle perioder. For tiden bruger jeg alligevel en del tid på at tænke på bloggen og overvejelserne går på hvad jeg kan skrive om og hvilke kreative ting jeg kan dele med jer. Over de sidste par måneder har indlæggene være få, det vil jeg gerne prøve at lave om på nu. Derfor har jeg tænkt at jeg vil dele nogle af de ting med jer som jeg har lavet for længe siden, det bliver ikke en genudgivelse af gamle indlæg men lidt nye ord og billeder af de "gamle" ting sammen med et link til de tidligere indlæg. På den måde håber jeg at få gang i skrive lysten igen, puste lidt liv i blogge og inspirere jer læsere.

Måske det er lidt lige som tv kanalerne, der sender genudsendelser ud hen over sommeren for så at vende stærkt tilbage til efteråret med nye serie og spændende programmer. Sådan tror jeg at jeg vælger at se på mine kommende tilbagebliks indlæg.
Jeg er blevet mindet om via min blog og Instagram profil at jeg de sidste par år har hæklet, tegnet, syet og lavet mange forskellige kreative ting. Når jeg kigger rundt i vores hus har vi stadig glæde af mine hjemmelavede ting. Det er skønt og noget der gør mig glad.



Denne flodhest er en jeg hæklede dengang jeg var gravid med Anders og det er en opskrift jeg har hæklet mange gange siden. Flodhesten er super fin som barselsgave. Den kan bruge til at træne nakke med, hvis barnet ligger hen over den. Derudover brugte jeg den selv som målestok til Anders da han var helt lille, når han lå ved siden af bamsen blev der taget billeder og på den måde var det nemmere at se hvor meget han var vokset.
Flere billeder kan ses her
Opskriften er fra Hjertegarn.

Puffen til højre var et at de større projekter jeg har lavet og eneste gang jeg har hæklet med 3 tråde på engang og der gik en del bomuldgarn til.
Jeg har skrevet lidt mere i indlægget her om hvordan jeg har lavet den. Den har det samme fyld som dengang, er nok en smule mere flad men den fungere godt som siddepude ved siden af Anders' seng og bliver brugt om aftenen når der skal læses godnat historie. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar