tirsdag den 5. april 2016

Fødselsdags tapas og lækre desserter



Vi havde fødseldagsgæster til Anders' fødselsdag i to omgange og derfor havde vi to forskellige fødselsdags menuer. Jeg elsker tapas og jeg synes det er hyggeligt at kunne vælge lidt af det hele, imens man sidder og snakker ved bordet. Retterne er valgt ud fra at der også skulle være noget til børnene, sidst vi fik fiskefileter her hjemme spiste Anders og Katrine 2 fisk hver, så derfor blev det til udvidet til byg selv stjerneskud. Vi måtte dog have leverpostejen frem fra køleskabet da en enkelt en af de andre børn ikke brød sig om fisk.

Begge dage var det nemt at forberede maden i god tid, det var kun fiskene og brødet der skulle steges og varmes inden vi gik til bords. Vi var heldige med vejret den weekend, solen skinnede og det er ikke til at se på billederne at det faktisk var aften og klokken var 17.30 da vi gik til bords. Foråret er på vej og det er fantastisk.

Her er listerne over hvad vi serverede for vores gæster

Fiske tapas- byg selv stjerneskud

Halve æg
Rejer
Hjemmestegte fiskefiletter
Hjemmebagt fransbrød, ristet
Laks
Peberfrugt, agurk, tomat, salat og gulerødder


Dessert 

Muffins får - opskrift og ide kommer her fra.
Lærke bløde muffins med masser af chokolade.




Kagemand

Mit første møde med vandbakkelses dej og dermed mit første forsøg på en hjemmebagt kagemand.
Opskriften fandt jeg her og den blev læst igennem en del gange for at være sikker på at det hele blev gjort rigtigt. Der kom en fin kagemand ud af det og hele familien hjalp til med at pynte.




Tapas

Chorizo, spegepølse, zeranoskinke og paprikapølse
Mini frikadeller
Port salut skæreost og ostehaps
Tomatsalat
Æble vindruesalat, det samme som waldorfsalat bare uden nødder og selleri
Wraps med laks, smøreost og salat
Salte mandler
Melon
Agurk og snackpeber
Aoili, Haydai dip
Hjemmebagt focassia - Meyers opskrift som er virkelig god og simpel at lave

Dessert 

Brownie med skildpadde mousse, opskriften finder du her, jeg lavede dobbelt portion og lavede en kage i stedet for. Til sidst blev den pyntet med jordbær.
Jeg bagte kagen i en form uden bagepapir, hvilket resulterede i at jeg ikke kunne få kagen over på kagefadet, så derfor ingen billeder af kagen. Den smagte godt alligevel.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar