onsdag den 16. marts 2016

Nyt "gammelt " soveværelse


For et par måneder siden så værelset sådan her ud og det valgte jeg at dele på bloggen da jeg havde haft gang i den store oprydning på Anders' værelse. Nu har vi eller jeg må nok hellere skrive jeg i stedet for, jeg tror ikke min mand vil blandes ind i mine tossede ideer. En morgen proklamerede jeg at der skulle byttes rundt på børneværelse, kontor og soveværelse. Vi har derfor nu fået vores gamle soveværelse tilbage og hvor føles det bare skønt. Da sengen stod tilbage på dens tidligere plads var det lige som at komme hjem. Det føles rart at have soveværelse der igen. Anders har dermed fået et mindre værelse, som er hans soveværelse. Pga alt det flytten rundt har børnene nu fået fælles legerum hvor der også er plads til kontorhjørne til mig. Det fungere super godt og dermed har vi børnenes legesager samlet et sted. Det gør det meget nemmere når der skal ryddes op.

Tilbage til vores soveværelse. I sidste uge var jeg i Ikea for at købe klædeskab, det blev samlet i weekenden og vi har nu fået tingene på plads. På sigt vil vi gerne have skydelåger sat op, så vi kan lukke af i hele bredden men det må vente lidt. Det vigtigste er at vi nu har skuffer og bøjlestang til vores tøj samt ekstra plads til diverse ting. Skufferne er delt 2/3 del til mig og 1/3 del til min mand. Det synes jeg er ganske fair.
Jeg vil gerne male en væg i soveværelset gerne i en mørk og rolig farve og gøre rummet mere hyggeligt med et par plakater på væggen eller nogle knager.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar