lørdag den 23. januar 2016

Oprydning #1

Jeg synes det er dejligt at blive inspireret af andre bloggere, i sidste uge fandt jeg frem til bloggen Smilerynker.dk og det har sat gang tankerne omkring den måde min familie og mig lever på, er det noget vi kan ændre og ønsker at ændre? Jeg har læst indlæg omkring oprydning, gode vaner og det at leve mere minimastisk. Spændende og meget inspirerende.
Jeg har været på oprydningrunde rundt i vores hus. Der blev fjernet lidt fra køkkenskabene, reoler fra stuen blev rykket ind på børneværelset. Noget er sat til salg andet smidt ud. Nogle ting har stået længe i skabene uden at blive brugt, andre ting ligger steder hvor det ofte komme til at se rodet ud alt for hurtigt.

Udover oprydning i hjemmet har jeg også været igang med min Facebook konto, Instagram og blogliste.
Jeg har slået notifikationer fra på Facebook på næsten alle de grupper jeg følger. Jeg følger efterhånden en del sy og hæklegrupper for at få ny inspiration, jeg har tidligere lavet et indlæg omkring min lange Ide/todo liste for 2016, så når jeg mærker efter og er ærlig over for mig selv er det ikke fordi jeg mangler flere ideer eller noget nyt at gå i gang med. Mange af de ting der dukker op i mit feed er nok i virkeligheden tidspilde og noget jeg sagtens kan undværre. Jeg fulgte også en del salgssider, men nu følger jeg kun en lokal gruppe. En gruppe hvor jeg også ofte har haft held med at sælge nogle af vores ting. Ved at slette salgsgrupperne undgår jeg fristelser og fremover vil jeg forsøge kun at kigge efter nye ting når vi reelt har et behov for det.

Den primære grund til at jeg bruger Facebook er pga nogle private grupper jeg er medlem af.
Dagplejen, hvor der ofte kommer billeder af hvad vores børn har oplevet i løbet af dagen,
madklubben med veninderne, kollegaerne og en lokal kreaklub.
Jeg må indrømme at det er langt mere overskueligt at kigge på Facebook nu.

Jeg har slettet apps på min telefon og flyttet rundt på de forskellige apps, så de mest brugte er på samlet på 2 sider.

Jeg har sorteret ud i dem jeg følger på IG.

Jeg har også trykket unfollow på flere blogs, en del af dem fordi der ikke har været postet noget rigtig længe.

Til sidst har jeg afmeldt mange nyhedsbreve fra mange firmaer, jeg modtager en del mails og nogle af dem ryger direkte i skraldespanden uden at jeg åbner dem. Alt sammen noget jeg spilder min tid på. Derudover modtager jeg tilbud på ting jeg pludselig for lyst til at eje uden at jeg reelt har behov for det. Fra nu af vil jeg selv vælge hvornår jeg opsøger gode tilbud.

Jeg håber at mit indlæg kan inspirere andre, men at i selvfølgelig ikke vælger min blog fra midt i oprydningen ;)





3 kommentarer:

  1. Jeg har gjort præcist det samme som dig. Det letter helt vildt, at der der pludseligt ikke er så meget unødvendigt bras man skal tage stilling til. Det lyder som en god start på 2016.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og her noget tid efter føler jeg ikke engang at jeg mangler det. Så det er helt klart sundt at gøre en gang i mellem :)

      Slet
  2. Hvor blev jeg glad over, at se mit navn nævnt! Skønt, at du er blevet inspireret! Det er så dejligt at få ryddet op!!!

    SvarSlet