tirsdag den 10. november 2015

November status

Så gik der næsten 14 dage siden sidst indlæg og det var endda et indlæg fuld af ideer og kreative planer for resten af året. Jeg må indrømme at det har ændret sig lidt. Jeg føler mig en smule flad, det er som om jeg ikke rigtig kan komme igang med nogle af alle de ting jeg gerne vil. Jeg har gang i lidt for mange forskellige ting på en gang. Jeg synes den triste side af efteråret har hentet ind på mig, jeg gik ellers og var lidt forelsket i oktobervejret, farverne og hele stemningen. Nu er alting mere trist og gråt udenfor. Jeg er frem til at der snart bliver tændt julelys rundt omkring og julehyggen spreder sig. 

Nogle af de ting jeg skal lave har en deadline der skal overholdes. Jeg har nemlig sagt ja til at lave nogle kreative indlæg til et firma. Det er faktisk lidt svært at skulle holde det hemmeligt. Selvom jeg får syet noget færdig kan jeg ikke vise det frem på bloggen endnu. De ting jeg laver plejer ellers blive vist frem med det samme og især når resultatet bliver godt. 

Her er et sneakpeak på et hemmeligt projekt.
Jeg var lidt skeptisk i starten om det blomstrede stof passede sammen med det sorte stof, jeg satsede og heldigvis for det, for det endte ret godt. Jeg glæder mig til at kunne vise jer resultatet om noget tid.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar