tirsdag den 24. november 2015

Julepynt # 1



En hæklet mistelten og mit første forsøg på at stive garn med sukkervand. Heldigvis blev resultatet godt og den færdige mistelten er nu pakket ind og klar til at blive givet væk i gave. 

Sukkervandsblanding 
1/2 del sukker 
1/2 del vand
Vand og sukker bringes i kog, når sukkeret er opløst kom jeg rankerne i en ad gangen.
Rørte lidt rundt, løftede den så op igen lod den dryppe lidt af før den blev lagt på et viskestykke. 
Alle bladene blev glattet ud og de fik lov til at tørre. Efter nogle timer fjernede jeg bladene fra viskestykket og lod dem tørre videre på en plastik bakke. 
De lå i et par dage før jeg kiggede til dem igen, helt stive og klar til at blive samlet i et bundt.

Jeg har ikke rigtig fundet noget der kunne ligne bær så denne mistelten forbliver neutral ud perler eller glimmerkugler. Da jeg stod og pakkede den ind fik jeg lyst til at sprøjte den med glimmer, men det har jeg ikke på lager. Det var måske også heldigt nok for modtageren. 

Hækleinfo
Garn: bomuldgarn fra Søstrene grene
Nål: 3
Garnforbrug: Ca 1/2 nøgle til 5 ranker
Opskrift; diagram fundet hos L.linders på instragram 


mandag den 23. november 2015

Mulepose til skiftetøj


Mulepose som skal bruges til en pige der snart starter i børnehave, den er syet på bestilling. Først var ønsket at der skulle navn på ydersiden af tasken, men da jeg viste en næste færdig taske med ører, blev navnet droppet. Den er vidst også nem nok genkende uden navn på.

Inspirationen til tasker kommer fra Clara Hagen og et billede på Ig, hun laver nogle ret fine ting med kaniner. Det her er min version af den, måske det godt kunne ligne en mus på billederne her i stedet for en kanin.

Syet af lagenlærred og bomuldspolpin fra Stof2000
Stoffet inde i taske er mørkegrå 
Ørerne er syet fast på tasken, for at de ikke falder frem og hænger ned over tasken.
Gjordbånd 30 mm fra Stof og stil 





tirsdag den 10. november 2015

November status

Så gik der næsten 14 dage siden sidst indlæg og det var endda et indlæg fuld af ideer og kreative planer for resten af året. Jeg må indrømme at det har ændret sig lidt. Jeg føler mig en smule flad, det er som om jeg ikke rigtig kan komme igang med nogle af alle de ting jeg gerne vil. Jeg har gang i lidt for mange forskellige ting på en gang. Jeg synes den triste side af efteråret har hentet ind på mig, jeg gik ellers og var lidt forelsket i oktobervejret, farverne og hele stemningen. Nu er alting mere trist og gråt udenfor. Jeg er frem til at der snart bliver tændt julelys rundt omkring og julehyggen spreder sig. 

Nogle af de ting jeg skal lave har en deadline der skal overholdes. Jeg har nemlig sagt ja til at lave nogle kreative indlæg til et firma. Det er faktisk lidt svært at skulle holde det hemmeligt. Selvom jeg får syet noget færdig kan jeg ikke vise det frem på bloggen endnu. De ting jeg laver plejer ellers blive vist frem med det samme og især når resultatet bliver godt. 

Her er et sneakpeak på et hemmeligt projekt.
Jeg var lidt skeptisk i starten om det blomstrede stof passede sammen med det sorte stof, jeg satsede og heldigvis for det, for det endte ret godt. Jeg glæder mig til at kunne vise jer resultatet om noget tid.