mandag den 14. september 2015

BANG! - Velkommen til hverdagen

I juli måned skrev jeg om barselsboblen der snart bristede, indlægget kan du læse her. Nu er barslen slut og jeg startede på arbejde i mandag. Hverdagen har ramt mig hårdt, hårdere end jeg lige havde forventet eller havde forberedt mig på. 

Den sidste måned har begge børn været af sted i dagpleje, jeg har haft timer alene hjemme. I starten var det meget mærkeligt og jeg tog mig selv i flere gange at være raskløs og næsten rende forvildet rundt uden at vide hvad jeg skulle finde på. Alligevel gik ugerne med praktiske ting, løbeture og sy. Anders har også holdt fri nogle dage, mor og søn tid har været super hyggeligt endelig at have mulighed for igen. 

I mandags startede jeg så på job igen efter næsten et helt år væk. Der er sket rigtig meget på arbejdet det sidste års tid, nye kollegaer, nye arbejdsopgaver er kommet til og alligevel er meget stadig det samme. Det er lidt skæmmende synes jeg. 
Jeg er disponent og sidder ved computeren hele dagen, de computersystemer vi bruger kan jeg stadig huske hvordan jeg bruger. Det ligger i fingerne og så længe jeg ikke begynder at tænke for meget over hvad det er jeg skal trykke på så går det godt. Det er det samme som når man bliver spurt om man kan huske ens dankort kode, jeg kan sagtens trykke koden på tasterne men skal jeg siger den højt bliver jeg pludselig i tvivl og kan ikke huske hvad den er. 

Mandag var opstarts dag, hvor jeg også lige skulle igennem mails for et helt år. Tirsdag havde jeg en 12 timers vagt og dermed tilbage på pladsen som fuldtidsdisponent. Kl 06.15 kyssede mand og børn farvel. Det var lidt mærkeligt at tage afsted den dag og overlade resten dagens familietid og praktiske ting til min mand.

Onsdag ramte det mig. Shit det er hårdt at være den der skal forlade børnene når de lige er stået op og først komme hjem igen når de er puttet. Det er hårdt at være den som er nød til at rejse sig midt i aftensmaden for at tage på job og først komme hjem igen næste morgen til familien som så er klar til at tage i dagpleje og videre på arbejde. Imens jeg har haft barsel har jeg selv haft kontrol over tiden, der har jeg selv kunne bestemme hvad der skulle ske hvornår, selv bestemme hvornår børnene skulle afleveres i dagpleje. Jeg har været hende der kyssede familien farvel, for så at stå og vinke i døren når de køre af sted. Aften putteritual har vi stået for i fællesskab. 

Nu er der vendt op og ned på det hele. Jeg tror lige jeg skal komme mig over chokket og acceptere at det er hårdt at starte op igen. Mon tingene falder til ro og jeg falder ind i rollen som mor og kone der også går på arbejde når resten af familien har fri? Jeg ved det ikke endnu, min mand siger jeg skal give det lidt tid. Hvor lang tid er lidt tid? Selv har jeg allermest lyst til at vende tilbage til den trygge og hyggelige barselsboble, eller en hverdag som er anderledes end det den tegner til at blive fremover. Men hvad skal jeg så? Jeg tænker, overvejer og undersøger mange forskellige muligheder. Men hvad kan jeg, jeg har været det samme sted i snart 9 år. Der skal også være fornuft i de beslutninger jeg træffer. Jeg håber der kommer balance i tingene igen og jeg finder ud af hvor mange samt hvilke bolde jeg kan have i luften på engang og uden at jeg taber dem alle sammen på en gang. 

BUM! 



6 kommentarer:

  1. Åh, hvor jeg kender de følelser, du beskriver!! Var præcis i dit sted for to og en halv måned siden! Det var SÅ vildt hårdt og jeg troede slet ikke på, at jeg kunne blive glad eller nogensinde finde tilbage i noget, der hed hverdag igen. Men! Nu her efter godt to måneder nærmer vi os faktisk noget, der fungerer for os alle tre herhjemme. Og jeg har fundet arbejdsglæden - selv om jeg da også flekser i hoved og bag for at være så meget hjemme som overhovedet muligt. Kniv ballerne sammen og tag een dag ad gangen lige nu! Og så giv dig selv en deadline om feks en måneds tid til at mærke efter, hvordan du har det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dit svar. Rart at høre at det kan ændre sig med tiden. Kan mærke allerede nu efter en uges tid at det har ændret sig lidt. Tror også jeg vil prøve at ta en dag af gangen, så jeg ikke kun har fokus på hvornår jeg ikke ser mine børn. Line

      Slet
  2. Det er bestemt hårdt at starte på arbejdet efter en barsel, især i den første tid med en ny dagligdag...Og det er så nyt for både dig og børnene. Men man venner sig til det, lidt efter lidt... Kan dog godt forstå at det føles hårdest nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan mærke børnene også skal vænne sig til det. Tror og håber på at det bliver bedre med tiden.

      Slet
  3. Uh hvor jeg følger dig. Jeg skal selv starte på arbejde i næste måned og jeg må indrømme at jeg slet ikke har lyst. Ikke kun fordi jeg hygger mig herhjemme, men fordi der er sket så meget på jobbet. De gode kollegaer er stoppet og sidst jeg var forbi føltes det helt fremmed. Her er min tanke også: hvad kan jeg og hvad skal jeg. Nu er det nemt for mig at sige (endnu) tag en dag af gangen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg havde ikke forstillet mig at det ville blive så hårdt her efter 2. barsel. Jeg vil også langt hellere være hjemme og hygge med børnene. Håber ikke jeg har skræmt dig, men som du skriver ta en dag af gangen og nyd det sidste tid på barsel. Mine 2 børno og barseltiden har været med til at jeg er bedre til at nyde nuet i stedet for at have fokus på det i fremtiden.

      Slet