onsdag den 1. juli 2015

Stof og lidt børnetøj



Så tog jeg skridtet og sprang ud i det. Søndag bestilte jeg stof på nettet, hos webbutikken Fabricroad, tirsdag blev det leveret og i dag har min søn en hjemmesyet Tshirt på i dagpleje. Jeg er stolt og tilfreds med resultatet. 

Jeg har ikke købt stof på nettet før, frygtede lidt at blive skuffet og at det ikke kunne leve op til mine forventninger. Billeder kan nemt snyde og det kan være svært at gætte sig til hvilken kvalitet det er. Heldigvis blev jeg positivt overrasket. Lækre stoffer jeg modtog i går, som først så ud af meget, men med alle de ideer jeg har så kunne jeg sagtens bruge mere. Målet er nu at få brugt det meste, prøvet lidt forskellige mønstre af og så må jeg bestille nyt senere på sommeren.
Der kræver også at jeg tænker realistisk og husker på hvad tøj børnene reelt mangler. Anders mangler nattøj og bukser. Katrine har tøj nok lige nu, så der er først når hun skal i næste størrelse om noget tid. 

Jeg håber at der er stof nok til en nederdel til mig selv også men vi må se. 

Jeg har lånt Ottobre blade på biblioteket, desværre er de på finsk så jeg har ikke meget glæde af vejledningerne. Jeg holder mig til de lette mønstre, gætter mig lidt frem og ellers har jeg en god veninde som gerne kommer med råd hvis jeg er i tvivl om noget. 



3 kommentarer:

  1. Hvor er det fint! Er ret vild med det grå med køretøjer, men pt mangler ingen af mine drenge tøj og skabene bugner af stof, så må hellere vente lidt :) kh Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigt for dig at du har stoffet på lager, det gad jeg godt med den lyst jeg har til at sy. Har ellers holdt på at jeg kun må købe stof som jeg ved hvad skal bruges til. Men nu "mangler" jeg det til at sy børnetøj.

      Slet
    2. Jeg burde også vente med at købe mere stof, men når jeg så ser noget fint, har jeg svært ved at lade være :D

      Slet