lørdag den 11. juli 2015

Almaskørt - blebukser til prinsessen


Der findes opskrifter på bloomers du kan sy eller strikke til babyer men ikke rigtig nogen i en hæklede udgave. Det har Trine - Kvalitid lavet om og det er fantastisk. Hun har hæklet det fineste lille skørt. Opskriften på Almaskørtet kan du finde her.

Jeg har forsøgt at hækle det lidt større end i opskriften da min datter er størrelse 74-80, rib kanten har fået 23 huller i stedet for 21. De er lidt for store endnu men tænker at en tur i vaskemaskinen og evt tørretumbler kan gøre meget ved det. Jeg fik ikke lige læst opskriften ordenligt igennem til at starte med, så derfor er det øverste skørt hæklet i halvstangmasker i stedet. Ups. 

Båndet til at binde med er en meget lang række luftmasker og så en fastmaskerække retur. Først havde jeg kun lavet luftmasker men det en alt for tynd snor at binde med, der er plads til det i hullerne og jeg synes sagtens at skørtet kan klare bære den lidt tykkere snor

#
Jeg har også vist resultatet frem på IG og brugt #almaskørt. Jeg synes det er en god ide at bruge # når man laver noget efter andres opskrifter. På den måde kan man nemt finde frem til andre udgaver efter samme opskrift og blive inspireret. Det giver også mulighed for at finde frem til andre brugere som måske deler samme interesse som en selv. Sådan bruger jeg det selv sommetider. 







2 kommentarer:

  1. De er vildt søde. Hende Kvalitid er sq lidt sej ☺

    SvarSlet
  2. De er vildt søde. Hende Kvalitid er sq lidt sej ☺

    SvarSlet