tirsdag den 30. juni 2015

Puf til børneværelset



Jeg har længe overvejet at sy en puf eller en sækkestol til børneværelset, men jeg har været i tvivl om fyldet skulle være, skum, kugler eller dynefyld. I går tog jeg udgangspunkt i hvad jeg havde på lager, en gammel dobbeltdyne som vi ikke bruger mere og den fylder godt. Den har nu fået ny funktion.

Stof 2000 havde i sidste uge -50% på deres rester og der fik jeg en del fine rester for ca 200 kr, heriblandt et stykke lilla stof og stoffet med husene som i kan se på billederne.
Jeg har søgt lidt inspiration i nogle bøger jeg har lånt til hvordan den kunne se ud.

Puffen måler ca 65 x 70 og er 20 cm høj. Lynlåsen er lang og den går fra midt på den ene kortside, langside og slutter midt på den anden korte side. Lynlåsen har jeg købt i metermål, billigt og nemt selv at klippe til. Åbningen er stor og det er nemt at få dynen til at ligge pænt i betrækket.
Det minder lidt om en god hundepude men den bliver god som gulv til Katrines værelse og så har den været billig at lave. Så jeg har stadig de livlige krøjerkugler tilgode.








Farven er meget godt ramt i forhold til vores lilla Bobles donut

mandag den 29. juni 2015

Et længervarende hækleprojekt - Afsluttet



Jeg kigget nogle af mine gamle bloginlæg igennem og jeg måtte langt tilbage for at finde det jeg ledte efter. Det er over 3 år siden jeg begyndte på dette tæppe, beviset for det kan i se her.
Tæppet er hæklet før jeg blev gravid med Anders, på det tidspunkt gik jeg og håbede på en positiv test, men den lod vente på sig. Da det nogle måneder senere endelig lykkedes, fandt vi ud af det var en dreng jeg ventede derefter gik det i stå med projekt tæppe. Farverne udgik også fra sortimentet, jeg havde ikke købt nok ind i første omgang.
Jeg havde planer om striberne skulle gå på tværs, men det har jeg skiftet mening omkring. Jeg skulle nok have valgt at lave det smallere fra starten af.
Nu er tæppet endelig færdigt og enderne hæftet. Tæppet måler ca 70x90 og striberne går på langs. Jeg har ikke helt besluttet mig om der skal hækles en kant.

Det er hæklet i ren bomuld og mønstret hedder muslingemønster. Jeg tænker at det passer godt som barnevognstæppe, evt i stedet for dyne nu når vejret bliver solrigt og varmt.

Dette må være det hækle projekt der har lagt i længst tid og det tog 30-45 min i weekenden at hæfte ender. Nogle gange kan det godt betale sig lige at gi det sidste for at få det færdigt, selvom det at hæfte ender ikke er en fest.




onsdag den 24. juni 2015

Bloganbefaling

Jeg har udvidet min liste over blogs jeg følger. Den ene af de 2 blogs jeg har tilføjet, har bl.a givet mig lyst til at sy børnetøj og den anden fascinere mig, jeg bliver fanget af billederne og den energi bloggen udstråler.

Hyggefabrikken
En blog jeg opdagede da jeg en veninde sendte linket på denne vejledning, en vejledning i hvordan man kan lave pæn afslutning/ halsåbning på jersey bluser. Derefter gik jeg igang med at læse mange af hendes blogindlæg igennem. Sofie syr tøj til hendes børn i lækre farver og stof med flotte mønster. Jeg kan genkende mig selv i nogle af de ting hun skriver. Jeg blev inspireret af Sofies blog og jeg synes i skal kigge forbi.

Mor med meget mere
Måske i allerede følger hende på bloglovin, men for mig er bloggen næsten ny opdaget. Opdagede Pernilles profil på Ig og derefter fandt jeg bloggen.
Smukke billeder og hverdagsglimt men især det her indlæg fangede mig. Overskud og sans for detaljerne. En positiv blog på en meget inspirerende måde som er værd at følge. Jeg suger ihvertfald hendes indlæg til mig.





Blade vs. blogs

Jeg har skrevet det før men jeg elsker blogland og alt den inspiration andre blogs gir mig.

Tidligere var jeg fast abbonent på fx. Boligmagasinet, Boligliv, I Form eller Fitliving. Det har været lidt på skift hvilket blad jeg har fået med posten. Med tiden er har det ændret sig, de sidste mange gange jeg har købt et blad er jeg blevet lidt skuffet. Overskifterne på forsiden fanger mig men når jeg læser artiklen inde i bladet stopper begejstringen der. Artiklerne stopper ofte lige når de er allermest spændende eller brugbare, jeg sidder tilbage med følelsen af "var det bare det?" og det har jeg betalt 60 kr for.

Når nu man tidligere har været fast kunde et sted, er det sjældent man får lov til at slippe helt for dem. Jeg har oplevet at blive ringet op af samme magasin 2- 3 gange på 14 dage. Hver gang starter de ud som om de ikke vil sælge noget, men den holder ikke. De frister og lokker med endnu et medlemsskab på netop deres blad. Før hen bed jeg på, men nu har jeg lært at sige nej. Det er sjældent de når at gøre hele deres salgstale færdig før samtalen sluttes. De starter med at spørge om begrundelser for hvorfor jeg ikke læser det mere. Mine begrundelser plejer at være at det er for dyrt, det interesse mig ikke mere eller at jeg læser blogs istedet, det er meget billigere og der er meget større inspiration at hente der. Det kan de sjældent argumentere i mod.

Jeg havde meget på hjertet i går, håber ikke mit tidligere indlæg virkede for rodet. Lysten til at dele mine tanker med jer var stor og ønsket om måske at kunne inspirere nogle af jer andre. Nogle gange er det små ting der skal til. Og ja blogs fylder kun meget i mit bloglovin feed. Bladene fylder meget i hjemmet, da jeg er samler og ikke er god til at skille mig af med dem.

Hvordan har i andre det? Blade eller blogs? Eller måske en blandning?


 Jeg er ikke god til blogindlæg uden billeder, prøvede at finde et passende billede. Det her billede blev vist på bloggen for lidt over et år siden, dengang havde jeg løbet 7,5 km til et Alt for damerne løb i Odense, men det er en helt anden historie :)

tirsdag den 23. juni 2015

Juni - Status, alt godt og blandet


Selvom juni ikke helt er slut endnu, har jeg alligevel lyst til at gøre lidt status over måneden. Jeg synes juni har været særlig skøn. Jeg kan mærke mit energi niveau har ændret sig. I en positiv retning. Barslen nydes, en mindre detalje er at jeg nu har fundet datoen for hvornår jeg starter på arbejde igen 7/9. Nogle dage skræmmer det mig at det er lige om lidt, andre tænker jeg ikke over det.

Mindstebarnet har rundet de 7 måneder, har fået 3 fine bisser og en mere er på vej. Børn tager store udviklingsspring ind imellem, noget jeg har lagt og lækker mærke til ved begge mine børn. Jeg tror også selv at jeg har gang i et udviklingsspring lige nu. Jeg ved at man lære igennem hele livet, men nogle perioder synes jeg at jeg lære meget om mig selv på kort tid. Juni har været en måned fyldt med indtryk, tanker og nye mål. På en måde en lidt særlig måned. Det ønsker jeg at huske og derfor har jeg skrevet lidt om juni måned.

I juni har jeg

- Lært at spise bønner, først bønnesalat og derefter bønnefritter, jeg er fan.
- Haft fokus på at gå 10.000 skridt hver dag
- En dag lykkedes det at gå næsten 8000 skridt før kl 10
- Spist go mad til 25 års, 90 års og 50 års fødselsdag.
- Indført "mos mandag", familien er glad for katoffelmos hver mandag
- Forsøgt at spise mere grønt, især de grønne grønsager
- Nydt godt af udvalget i køleskabsbuffeten til frokost.
- Glædet mig over at mindste barnet snart kan spise som resten af familien
- Genopdaget og nydt de danske kartofler, de smager bare af mere
- Brugt få timer på at se fjernsyn, så hellere sy, lave mad og lege med børnene.
- Bagt glutenfrie boller, nogle mere vellykket end andre.
- Besluttet mig for at sukker og lækkerier hører weekenden til.
- Opdaget at jeg ikke længere har et stort behov for Cola light, det smager ikke af mere som det gjorde en gang. Så hellere et glas saftevand eller ingenting. 
- Følt mere overskud, glæde og lyst til at være en sundere udgave af mig selv. 
- Har jeg tænkt flere gange over hvad har jeg lyst til at bruge tiden på? eller Er det her spild af tid?


Spændende hvad juli måned bringer mig og min familie i tiden der kommer.  Ønsker mere af alt det gode.

Her har i juni i billeder



Drengerøvsgryde - En ret der nemt holder to dage





For 10 kr friste blomster

Forsøger mig med hjemmetegnede mønster på tøj til børnene

Måneden hvor jeg skiftede profibillede på FB, her har i mig

Skyr, lakrids, jordbær og chokolade smager fantastisk

Bunden af Oreokagen
  
På vej ud for at stemme, nogen mere begejstret end andre 


Et godt køb, for 345 kr matriel lykke


På tur med Katrine i klapvognen, Kolding på en solrig dag

Lidt nyt - igen igen


Jeg tror jeg er ved at nå frem til de bedste mål til tasker både med og uden lynlås. Denne her udgave er jeg i hvertfald godt tilfreds med.  Der er kun små stykker stribet stof tilbage og selv den mindste lap bliver brugt. Det kom der en lille make up pung ud af.
Jeg bliver bedre og bedre til at sy lynlås i, derfor er både tasken og pungen lagt i gavebunken. Noget jeg ikke rigtig har haft før men nu når lysten til at sy er stor, udnytter jeg det og producere mere end jeg selv kan bruge.


 Stoffet er fra Ikea, hanken er polyesterbånd


mandag den 22. juni 2015

Studenterfest - Dessert og masser af chokolade


I fredags blev min søster student og samme aften fejrede familien hendes fine resultater. Jeg havde fået æret af at stå for desserten. Når det kommer til desserter er min søster og mig meget ens, vi elsker kager med masser af chokolade. Og vi kunne derfor godt blev enige om hovedingrediensen til kagerne. Chokolade og frugt var hendes krav.

Desserten bestod af 3 forskellige slags kage

Gateau Marcel - opskrift fundet her
Jeg lavede dobbelt portion og det hele blev bagt i en stor bradepande.
Jeg brugte derudover en portion til fyld på kagen.

Oreo cheesecake - Opskrift fundet her

og den sidste var en blandning af flere opskrifter.
Bunde: Drømmekage, opskrift fra Meyers kagebog, tilsat 50 g kakao
1 lag mousse: 1 portion Gateau Marcel mousse
Den blev overtrukket med chokoladeganache lavet af: 1/2 l piskefløde og 400 g chokolade.

Dertil masser af frisk frugt, en blanding af jordbær, blåbær og vindruer. Frugten stod og trak nogle timer i hyldeblomstsaft, før det hele blev serveret.

Det blev nogle lækre kager og gæsterne var vilde med dem. Min favorit var Garteau Marcel, den smager som brownie, tung og lækker smag af chokolade. Små stykker er nok. 

Vi var 33 gæster og der blev spist godt af alle kagerne. Oreokagen kunne godt have været en lille smule større ellers var der rigeligt til alle. Jeg er glad for at jeg kun lavede en af hver kage. 

Bloggen er en god måde for mig at huske på hvilke kager jeg har lavet og hvilke opskrifter jeg har brugt. Derfor deler jeg det her. Og så er jeg ret godt tilfreds med kagerne kom til at se ud. 









fredag den 19. juni 2015

Opbevaringspose


Det startede med at skulle være en taske, men jeg synes ikke alligevel ikke helt at den fik den rigtige størrelse til en lille shopper, derfor lavede jeg bunden større, foldede kanten ned og nu er det blevet til en opbevaringspose i stedet for. Til børnene sager eller til opbevaring til nogle af mine sy ting. Jeg har heldigvis stadig lidt af den hvide stof med bladede tilbage, det kunne nemlig være rigtig flot til en taske. Jeg må på den igen og prøve med nogle lidt andre mål. Det er også en dårlig ide at bruge det mørkeblå stof som foer, det er svært at se hvad der gemmer sig i bunden af posen.






torsdag den 18. juni 2015

Twistet nederdel


Et forsøg på at lave noget til mig selv, strechstof fra lageret. Et stykke jeg har købt i Stof og stil til 29 kr. Købte det uden have en plan med det, det var billigt og dejlig blødt. Stoffet er nu lavet om en til en twistet nederdel opskriften er fra Mariesfabrik. Simpel vejledning og den tager ikke lang tid at sy.

Jeg har fundet et par modeller mere som kommer på min to do liste til når jeg skal på stofindkøb igen. Forhåbenligt sker det inden min barsel er helt slut til september.  Prøv at se den her eller den her, de ser enkle ud og lige den stil jeg godt kan lide.

Her kan i se den på, billedet er fra min IG profil

onsdag den 17. juni 2015

Retrotasken




Jeps, taskesyningen forsætter. Jeg vil gerne sy store og rummelige tasker vi kan bruge i stedet for kuffertere når vi skal på ferie i næste måned. Jeg stødte på dette blogindlæg hos Henriette og de tasker lige som jeg havde tænkt. Fik lidt nærmere mål på taskerne og det hjalp mig godt på vej. Derudover har jeg igen brugt vejledningen til pusleboksen. Jeg har brugt stof der måler ca 70x100

Jeg har købt lynlås i metermål, det viser sig at være en del billigere ca 20 kr pr meter, her er der brugt ca 70 cm.
Bomuldslærred og halvpanama fra Stof2000. Tasken er ikke stivet af, det gør ikke noget når den er fuld, men eller falder den let sammen. Fordelen er at den ikke fylder meget når den ikke bliver brugt.

Jeg synes den er lidt retro agtig pga farverne. Det er ingen fordel at lave inderfoer i meget mørkt stof, det gør det svært at finde ting i tasken.








tirsdag den 16. juni 2015

Ny maskine - mange nye ideer



For nogle uger siden, spurte jeg jer til råds angående symaskiner og brugte meget tid på at kigge på de forskellige mærker og modeller. Min mand synes dog ikke helt om ideen med at købe en ny symaskine, når den jeg har jo stadig kunne sy. Men så skete der noget. En dag i Jem og Fix stod vi overfor en stor gasgrill, som var sat ned til halv pris, noget min mand har snakket om længe. Derfra gik forhandlingerne i gang. Vi har en kuglegrill i forvejen, på sammemåde som jeg har en symaskine i forvejen. Efter seje forhandlinger og del overvejelser, endte vi med et godt resultat. Kompromiset blev et styk grill til ham og en symaskine til mig.

Min nye maskine endte med at blive en Pfaff smarter 260c, en god maskine til en fair pris( 3000 kr i Stof 2000). Den kan det som mit behov er lige nu. Den syr så meget bedre en den gamle og den larmer langt mindre end hvad jeg er vant til. Det er skønt. Det har givet mig lysten til at sy tilbage og må indrømme at hæklenålene holder sig en lang lang ferie.
Jeg har de sidste par dage kigget efter mønstre på børnetøj, nederdel i jersey til mig selv og andre projekter. Jeg piner løs på Pinterest, i kan se mine boards her. Tasken produktionen forsætter men det kunne alligevel være sjovt at sy noget andet. Brugbare ting til børnene og mig.

Tasken på billederne er syet på mit nye vidunder og jeg har leget lidt med nogle af de sømme.






Striber


Jeg er vild med striber og denne taske er en af de bedste jeg har syet i denne omgang. Ydrestoffet er fra Ikea og foer bomuldslærred. Hanken er gjordbånd 40mm købt i Stof2000. Tasken måler ca 40x 40 og for at få lidt bund i tasken har jeg foldet hjørnerne ind 6 cm, syet og derefter klippet spidsen af. 
Til sidst har jeg syet kantbånd på for at styrke syningen.

Enkel og lækker






onsdag den 10. juni 2015

Dukken Mille - Opskrift

Nu har jeg endelig fået skrevet noterne på dukken ind, endelig kan jeg give jer opskriften på den hæklede dukke som jeg har lovet jer.
Sig endelig til hvis der er noget du ikke forstår, måske der kan have sneget sig en fejl ind. Håber opskriften giver mening for dig som den også gør for mig.

Bruger du opskriften må du meget gerne linke til mig og sig til så ligger jeg linket ind her.
På IG kan du bruge #dukkenmille.

OBS! Opskriften er kun til privat forbrug- du har ikke lov til at sælge opskriften eller det du hækler ud fra den. 



Nål: 2,5 eller 3
Garn: Alm bomuldgarn
Fyldes med pudefyld
Dukken måler ca 30 cm

Ideer til ekstra fyld: Rasleboks i kroppen, Ris i kroppen, knitre papir i arme eller rottehaler.
Ideer til pynt: Krone, sløjfer i håret, armbånd på armen, ballerinasko, flæsekrave. 

Forklaring/ tips: Ang kjolen, har jeg den første gang ikke talt maskerne så nøje. Jeg har i stedet undervejs lagt glattede det hæklede stykke ud, på den måde har jeg kunne sikre mig at både forside og bagside ikke forskyder sig. Vigtigst er det at 2i1 fm bliver hæklet på siden af kjolen.


Forkortelser 
lf      = luftmaske
fm    = fastmaske
rk     = række
omg = omgang
sm   = sammen
2 i 1 = 2 fastmasker i 1 fastmaske

Fremgangsmåde

Krop:
Start med hvidt garn.

Rk. 1              Slå 25 luftmasker op,i stedet for at vende arbejdet, hækler du rundt, så du hækler i
                       luftmaskerækken på begge sider  (48)
Omg 1-25      1 fm i hver fm    (48)

Skift til farven som kjolen skal have

Omg 1            *2 i 1, 1 fm i de næste 23 fm* gentages 2 gange (50)
Omg 2            *2 i 1, 1 fm i de næste 24 fm* gentages 2 gange (52)
Omg 3            *2 i 1 , 2 i 1, 1 fm i de næste 25 fm* gentages 2 gange (56)
Omg 4            *2 i 1, 1 fm , 1 fm , 2 i 1, 1 fm i de næste 24* gentages 2 gange (60)
Omg 5              1fm , 1 fm, 2 i 1, 2 i 1, 1 fm i de næste 28fm , 2 i 1, 2i 1, 1 fm i de næste 26 fm (64)
Omg 6 -9          1 fm i hver fm    (64)
Omg 10            1 fm i de 5 næste fm, 2 i 1, 2 i 1, 1 fm i de næste 30 fm, 2 i 1, 2 i 1,
                         1 fm i de næste 25 fm ( 68)
Omg 11-15       1 fm i hver fm     (68)
Omg 16            1 fm i de næste 6 fm, 2 i 1, 2 i 1, 1 fm i de næste 32 fm , 2 i 1, 2 i1,
                         1 fm i de næste 26 fm  (72)
Omg 17- 20     1 fm i hver fm      (72)
Omg 21           1 fm i de næste 10 fm, 2 i 1, 1 fm i de næste 35 fm, 2 i 1, 1 fm i de næste 25 fm (74)
Omg 22           1 fm i de næste 10 fm, 2 i 1, 2 i 1, 1 fm i de næste 35 fm, 2 i 1, 2 i 1,
                         1 fm i de næste 25 fm (78)
Omg 23           1 fm i de næste 11 fm, 2 i 1, 2 i 1, 1 fm i de næste 37 fm, 2 i 1, 2 i 1,
                         1 fm i de næste 26 fm (82)
Omg 24-25      1 fm i hver fm    (82)
Omg 26           1 fm i de næste 12 fm, 2 i 1, 2 i 1, 1 fm i de næste 39 fm, 2 i 1, 2 i 1,
                         1 fm i de næste 27 fm (86)
Omg 27            Obs denne ene omgang hækles i bagerste maskeled
                         1 fm i hver fm    (86)
Omg 28-29       Forsæt igen i begge maskeled
                         1 fm i hver fm    (86)
Dukken fyldes.
Afsluttes således, fastmasker igennem både forside og bagside af dukken, start i den ene side.
Luk af og hæft enden.
Hvis ikke din sidste omgang sluttede helt på siden af dukken, hækl da de sidste par fm så det kommer til at passe.

Flæsen på kjolen hækles i forreste maskeled, .
Omg 27-28        1 fm i hver fm   (86)
Omg 29             *2 fm i hver fm*                             *-* omg rundt (172)
Omg 30             1 fm i hver fm  (172)  
Alt efter hvor meget du synes flæsen skal krølle, kan omg 30 hækles som omg 29 i stedet.

Luk af og hæft enden.                  

Arm x 2 
Hækles i hvidt garn eller samme farve som du har startet på kroppen med. 

Omg 1            6 fm i magisk ring  (6)
Omg 2          *2 fm i hver fm*                                     *-* omg rundt (12)
Omg 3          *2 i 1, 1 fm i den næste fm*       *-* omg rundt (18)
Omg 4-7         1 fm i hver fm      (18)            
Omg 8          *2 fm sm, fm i de næste 4*                     *-* omg rundt (15)
0mg 9-21        1 fm i hver fm      (15)

Afslut men klip så du har et langt stykke til at sy armen fast på kroppen med.
Ingen fyld i armene, åbningen trykkes flad og lukkes, før de syes fast på kroppen.

Ben x 2  
Start med farven som skoene skal have. 

Omg 1             6 fm i magisk ring (6)
Omg 2           *2 fm i hver fm*                                     *-* omg rundt (12)
Omg 3           *2 i 1, 1 fm i den næste fm*       *-* omg rundt (18)
Omg 4           *2 i 1, 1 fm i de næste 2 fm *     *-* omg rundt (24)
Omg 5-6          1 fm i hver fm      (24)
Omg 7           *2 fm sm, 1 fm i de næste*                    *-* omg rundt (18)

Skift til hvidt garn

Omg 8-26       1 fm i hver fm   (18)
Omg 27           Hækl ca 4-5 fm mere for at få farveskiftet fra tidligere til at være midt for,
                        bag på benet.

Afslut men klip så du har et lang stykke til at sy benet fast på kroppen med.
Benet fyldes, åbningen trykkes flad og lukkes, før de syes fast på kroppen.


Hår x 2 
Vælge den farve garn som håret skal have. 

Omg 1            4 fm i magisk ring  (4)
Omg 2          *2 fm i hver fm*                                    *-* omg rundt (8)
Omg 3          *2 i 1, 1 fm i de næste 1 fm*     *-* omg rundt (12)
Omg 4          *2 i 1, 1 fm i de næste 2 fm*     *-* omg rundt (16)
Omg 5          *2 i 1, 1 fm i de næste 3
fm*     *-* omg rundt (20)
Omg 6          *2 i 1, 1 fm i de næste 4 fm*     *-* omg rundt (24)
Omg 7          *2 i 1, 1 fm i de næste 5 fm*     *-* omg rundt (28)
Omg 8.         *2 i 1, 1 fm i de næste 6 fm*     *-* omg rundt (32)
Omg 9.          *2 i 1, 1 fm i de næste 7 fm*     *-* omg rundt (36)
Omg 10         *2 i 1, 1 fm i de næste 8 fm*     *-* omg rundt (40)
Omg 11       *2 i 1, 1 fm i de næste 9 fm*   *-* omg rundt (44)
Omg 12       *2 i 1, 1 fm i de næste 10 fm*   *-* omg rundt (48)
Omg 13 1 fm i hver fm      (48)

Afslut men klip så du har et langt stykke til at sy håret fast med.


Rottehale x 2 
Vælg den farve garn som håret skal have.

Omg 1            4 fm i magisk ring  (4)
Omg 2          *2 i 1, 1 fm i den næste fm*      *-* omg rundt (6)
Omg 3          *2 i 1, 1 fm i de næste 2 fm*     *-* omg rundt (8)
Omg 4          *2 i 1, 1 fm i de næste 3 fm*     *-* omg rundt (10)
Omg 5          *2 i 1, 1 fm i de næste 4 fm*     *-* omg rundt (12)
Omg 6          *2 i 1, 1 fm i de næste 5 fm*     *-* omg rundt (14)
Omg 7          *2 i 1, 1 fm i de næste 6 fm*     *-* omg rundt (16)
Omg 8          *2 i 1, 1 fm i de næste 7 fm*     *-* omg rundt (18)
Omg 9          *2 i 1, 1 fm i de næste 8 fm*     *-* omg rundt (20)
Omg 10-12     1 fm i hver fm      (20)  
Omg 13        * 2 fm sm, 1 fm i de næste 8 fm*          *-*omg rundt (18)
Omg 14        * 2 fm sm, 1 fm i de næste 7  fm*          *-*omg rundt (16)
Omg 15        * 2 fm sm, 1 fm i de næste 6 fm*          *-*omg rundt (14)
Omg 16        * 2 fm sm, 1 fm i de næste 5 fm*          *-*omg rundt (12)
Omg 17         1 fm i hver fm       (12)

Afslut men klip så du har et langt stykke til at sy rottehalen fast på siden af hovedet med.















tirsdag den 9. juni 2015

Pixibog etui og en ny ide




Jeg søger meget inspiration på pinterest og IG lige nu for at finde nye ideer til hvad jeg kan sy. Anders er begyndt at få læst Pixibøger højt. De sidste par dage har bøgerne lagt fremme i en bunke på sofabordet. Det gør de ikke helt længere. I dag har jeg nemlig fået syet et etui til dem. Det er lidt en prøvemodel for jeg har ikke rigtig noget festligt børnestof på lager. Denne her er nok mere en voksen model i moderigtige farver.

Det gik utroligt nemt med at sy den og jeg fulgte Anjas vejledning. Jeg elsker når et projekt giver ideer til nye. Og da jeg sad og var i gang med etuiet fik jeg ideen til at sy en pung efter lidt samme princip. 

Jeg udfordrede mig selv og prøvede igen at sy en lynlås i pungen. Ideen var der, viljen var der men lynlåsen drillede og blev ikke helt som jeg havde håbet. Det er derfor kun blevet en prototype, jeg har alligevel lyst til at vise den frem, for den ser faktisk okay ud på billederne. Og stoffet er ganske pænt at se på. Jeg har her til aften fundet forskellige vejledninger til en pung ala denne på Pinterest til næste gang. 

Det forresten også en god måde at få brugt de små rester på stykkerne skal ikke være meget større end 15 x 25 cm.