mandag den 4. maj 2015

Smagfulde øre


Så er der kommet lidt gang i hæklenålen igen, lysten til at hækle har været væk. Jeg synes ikke tiden helt har været til det, tiden er blevet brugt på oprydning, natteroderi, formiddagslurer og babypludre. Jeg føler det er ved at vende nu, prioriterne ændre sig, alt imens børnene vokser og jeg forsøger at følge med.

Noget af tiden bruger jeg sammen med Katrines mødregruppe, det er rart at komme lidt ud. Jeg er igang med at hækle kaninrangler som skal være en lille gave til de andre børn. 2 ud af 3 er færdige. Opskriften har jeg fundet her. Jeg forsøgte mig først med dobbeltgarn som jeg plejer men så blev kaninen alt for stor til en lille barnehånd, disse kaniner er derfor hæklet på nål 2,5.
Katrine har prøvesmagt garnet og det ser ud til at være godkendt, nu håber jeg drengene og deres mødre bliver glade for dem.

Opskriften er nem at forstå og det tager ikke lang til at hækle en rangle, jeg nåede næsten alle delene på en aften, det trak dog lidt ud med monteringen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar