tirsdag den 10. februar 2015

Barnedåb - Maden og lækre kager


Maden fortjener også sit eget indlæg og så er det samtidig rart at kunne gå tilbage og se hvilke kager der blev serveret. Under planlægningen af dåben, måtte jeg kigge tilbage til indlæggene omkring Anders barnedåb da jeg var i tvivl om hvilken opskrift på kransekage jeg har brugt. Der er bloggen en god dagbog at bladre i.

Frokostbuffen er blandet brunchretter fra Kokken og Jomfruen. Det har for os været den rigtige prioritet for os at få mad ude fra samtidig havde vi fundet en der kunne hjælpe i køkkenet på dagen. Dejligt afslappende og det gav os tid til at være der for vores gæster og vores børn. Hun var en super hjælp og tog først hjem igen da alle bordene var pakket væk igen.

Nu til desserten, som er en af de ting jeg elsker ved at holde fest.
Tre slags kage, frugt og chokolade.

Citronmåne - opskriften er fra Blomsterberg og den bedste opskrift på hjemmebagt citronmåne. Den smager 100 gange bedre end købe modellen og er nemt at bage.

Hindbærkage - Et lille forsøg. Opskriften er igen fra Blomsterberg, men er hendes opskrift på hindbærmuffins lavet om til kage. Derudover har jeg tilføjet hakket hvid chokolade og mandler i dejen. Den skulle have lang tid i ovnen og jeg tror det gjorde den lidt tør. Fremover bager jeg dem som jeg plejer i muffinsforme, for de smager godt.

Chokoladekage- Nougatkage opskriften er fra et gammelt Spis bedre. Kagebagningen gik godt men da jeg skulle lave nougatcremen, gjorde jeg en fejl. Jeg smeltede nougat sammen med fløde og når man smelter det sammen kan fløden ikke piskes stiv. Jeg var klar til at smide det hele ud og bage en brownie i stedet. Løsningen blev at smøre cremen ud på bundene og i skuffen fandt jeg en pose chokolademousse som blev pisket og det blev lagt i lag med cremen. Kagen er overtrukket med nougat og chokolade som er smeltet sammen. Jeg endte med at være tilfreds.

I stedet for en stor dåbskage som jeg lavede til Anders' dåb lavede vi en barnevogn ud af en vandmelon sammen med kagebuffeten. Kagen til Anders' barnedåb kan du se her.
Med lidt hjælp fra youtube fik vi skåret den ud, sat hjul på og lavet et passende håndtag.
Desværre er det ikke helt årstid for kæmpe meloner, min mand var ellers på jagt i en frugt og grønt butik men uden held. Det endte med det lokale supermarkedet i stedet. Det der skulle forestille et babyhoved er en skrællet kiwi og øjnene er vandmelonkerner.

En skøn kagebuffet hvor jeg prøvede at begrænse mig til få kager og kun lavede dobbeltportion af hver kage. Vi var 30 gæster. Der blev levnet en citronmåne og under en halv af de to andre kager.




Dåbsbarnet sov fra festen og vågnde først da vi var helt færdige med at spise

Ingen kommentarer:

Send en kommentar