tirsdag den 27. januar 2015

Luksusfælden ala Jepsen

Jeg har forsøgt i stil med luksusfælden at kigge vores økonomi igennem, ofte synes pengene forsvinder mellem hænderne på os. Først på måneden går det godt. Vi forsøger at lave madplan og handle ind for en uge af gangen, det lykkedes ofte men alligevel bruger vi flere penge end vi burde.
Vi drømmer om ny seng, at have råd til rejser og spare op men jeg synes sjældent opsparingen vokser nok som jeg ved den kunne gøre hvis vi tog os sammen. Vi vil gerne have råd til mere.

Ugebeløb
Derfor har jeg nu ændret taktik, indset at vi ikke er gode nok til at fordele vores madpenge ud over hele måneden. Den faste overførsel er ændret fra månedlig til ugentlig, hver fredag går der et fast beløb ind på vores madkonto. Det vil sige at vi i weekenden har tid til at lave madplan, indkøbsliste og få handlet ind. Motivationen for os er derfor kun at holde det en uge af gangen. Det virker mere overskueligt.

Det samme har jeg gjort med vores "fornøjelses" konto, det er de penge vi fx må bruge på tøj, garn eller ud at spise. Der bliver nu ugentligt overført et mindre beløb til den slags indkøb. Beløbet er skåret ned i forhold til hvad vi plejer. Nu skal vores opsparingskonto fodres.

Nyt budget
Det er gået op for mig at vi også kender til en del andre faste udgifter udover dem som står på vores nuværende budgetkonto, fx. ved vi hvornår vores familie og venner inviterer til fødselsdag, hvornår hunden skal vaccineres og sidst på året har vi en del udgifter til julegaver. Med to børn kommer der også større udgifter til sommertøj, sandaler og til vinter skal de begge have vintertøj og støvler.
Derfor har jeg forsøgt at skabe overblik over den slags udgifter. Jeg har skrevet det hele ned og det bliver faktisk til en del penge på et år. Det er rart at få sat tal på det og planen er at vi nu begynder at lægge penge til side til de udgifter. Det bliver dermed også holdt udenfor vores fornøjelseskonto, skulle der være overskud på den konto kan pengene tages derfra men det er ikke målet lige nu.

Overblik
Jeg har fundet en kinabog frem, hvor der noteret ned hvilke fødselsdage der er de forskellige måneder. Det er blevet mere synligt hvad vi kommer til at bruge penge på i løbet af året. Og til sidst er jeg også kommet frem til det beløb vi kan lade stå på vores opsparing hver måned. Det kan faktisk blive til en del penge i løbet af året. Når vi overholder vores nye mål for hvor meget vi må bruge pr uge, håber jeg det bliver meget nemmere for os at spare op og jeg er sikker på at vi i løbet af nogle måneder kommer til at se resultat.

Det har været sundt for os at få sat flere tal på vores forbrug og vigtigst af alt at finde ny energi og motivation for at spare op og bruge vores penge på en mere fornuftig måde. Der er plads til ønsker og drømme.

6 kommentarer:

  1. Den øvelse var vi også været igennem, og der er gået helt sport i det. Og jo flere penge der spares, jo mere motiveret bliver man.
    Glæder mig til at høre, om det også fungerer for Jer:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber også vi bliver motiveret for at spare op. Det har været en øjenåbner at få sat lidt tal på hvordan det kan se ud.

      Slet
  2. Det lyder som en rigtig god proces I har været igennem og god idé at notere sig udgifter til gaver osv. i løbet af et år :-)
    Håber det fører til at jeres mål og drømme nås.

    SvarSlet
  3. Jeg var også hele møllen igennem da jeg gik på SU og igen da manden også ville have sig en uddannelse. Man kan altid få det hele til at passe sammen hvis man bare gider bruge tid på at få styr på det og skabe sig et overblik. Det kan desuden rigtig godt betale sig at ringe ind til sin internetudbyder, teleselskab osv og forklare situationen, de er altid villige til at give et super godt tilbud for ikke at miste deres kunder :) Vi fik foreksempel samme GB og taletid på vores mobiler men til den halve pris, og halv pris på vores internet fordi vi havde været kunde en del år. Hvis du kan finde tiden og lysten så kan det godt betale sig at være lidt flabet ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Puh SU. Jeg drømmer om at læse videre men har altid sagt at det har vi ikke råd til, men det virker ikke helt så uoverskueligt hvis får nye gode vaner og ændre vores måde at bruge penge på. Det med telefoni, jeg blev overrasket i går, Telia ringende til mig og ville sælge et dyrere abn, men da hun så mit forbrug endte det med at hun kunne ændre mit abn. Så nu spare jeg i stedet 30 kr i måneden. :)

      Slet