mandag den 30. juni 2014

Nye kreaprojekter


Gravid: Udover at have lyst til nogle bestemte madvarer, har jeg også fået lyst til gå i gang med lidt nye kreaprojekter. Det føles godt og nye ideer dukker op, jeg synes ikke jeg kan finde på meget andet end at hækle ugler for tiden :)

Havde jeg pengene købte jeg gerne babysengetøj fra Småfolk, Smallstuff eller Katvig, men jeg bliver lidt nærrig når det kommer til prisen. De fleste sæt koster fra 300 kr og op efter. I stedet for er jeg nu på jagt efter stof, så jeg selv kan sy noget lækkert sengetøj.
Første sæt skal syes af stoffet på det første billede. Jeg overvejer en tittekant men har ikke fundet den rigtige farve endnu.

Jeg håber på at skulle en tur i Stof og Stil her i løbet af sommeren for at finde mere stof til sengetøj. Måske jeg også kan finde noget til storebror.

Der er allerede shoppet lidt tøj og jeg går efter farverne gul, lilla og koral. Det er tit de farver der fanger mig når jeg har kigget efter babytøj.
Derfor vil jeg farve nogle af vores stofbleer lilla, jeg vil også forsøge med grå stofbleer. Ideen er at de grå skal bruges til pulsepladsen, så kan vi nemt kende forskel på dem.




søndag den 22. juni 2014

Mon shopping hjælper?

A skal være storebror til november. I dag er jeg 20+1, selvom jeg har været gravid i 20 uger og er halvvejs i min graviditet, er det ikke helt gået op for mig endnu. Vi har kun vidst det i kort tid. Vi fandt ud af det sidste fredag, i mandags købte vi os til en scanning for at finde frem til hvor langt jeg er henne. Her fik vi også den glædelige overraskelse at maven gemmer på en pige og jeg har termin først i november.

Jeg har brugt ugen på at være gravid :) og forsøger at vende mig til tanken, det går okay. I et forsøg på at gøre det mere virkeligt, har vi talt meget om det og delt nyheden med dem vi kender. Derunder har jeg shoppet lidt tøj til hende. Tøj i små størrelse er nu noget helt specielt. Jeg har begrænset mig og overvejer meget hvad vi får brug for. A er fra marts, han blev født  imens der var sne men det lune vejr kom hurtigt i løbet af de første måneder af hans liv. Det bliver det noget lidt andet den her gang, hvis det bliver rigtig vinter i år, er det el del måneder vi kan forvente koldt vejr. Og det store spørgsmål er hvor mange lag tøj skal hun have på. Vi finder helt sikkert ud af det hen af vejen, lige som sidst.

Det er ret heldigt for mange butikker har startet og der gode penge at spare på baby og børnetøj lige nu. På nettet er udsalget også godt stort. Jeg har været forbi Smallfashion og fundet lidt lækre udsalgsvarer bl.a tøj fra Danefæ, Mini A ture og Nike.

Mit hovedet er fyldt med tanker i de her dage og jeg forsøger at få styr på dem, nyde at jeg er gravid og nyde den sidste tid som en familie på 3. Jeg kigger videre og finder ting vi skal have investeret i inden hun kommer og glæder mig over at jeg nu kan shoppe lidt lyserødt.


Indlægget er bragt i samarbejde med Smallfashion.dk





fredag den 13. juni 2014

Krammeugle #2


Jeg har stadig gang i hæklenålen, selvom der er lidt stille på bloggen. I påske forærede jeg en krammeugle til vores dagplejemor, det har givet mig min min første bestilling på endnu en krammeugle. Hun var vild med uglen og kender en lille dreng som skal have en i gave. Hendes kommentar da jeg afleverede den til hende, var at hun allerhelst ville beholde den selv. Det er dejligt når hæklede ting falder i god jord hos andre.
Jeg er super tilfreds med denne ugle og jeg synes det giver et mere roligt udtryk at hver fjer på maven kun er en farve, i stedet for 2. 

Garnforbrug
Hæklet på nål 4, dobbelt bomuldsgarn fra Grenes.
Der bruges ca 4-5 nøgler garn til kroppen, 2 nøgler til vingerne og øjnene, samt diverse garnrester til resten.
Deruder bruges der ca 1 pude som fyld til kroppen, den billigste pude fra IKEA.

Du kan se mit tidligere indlæg om den første hæklede krammeugle her.









mandag den 9. juni 2014

Løb - Update

Jeg har tidligere skrevet om løb her, dengang havde jeg en plan om at deltage i Iform løbet i April måned. Datoen passede desværre ikke og det blev derfor udskudt. I stedet meldte jeg mig til Alt for damerne løb 5/6 i Odense. Min løbebody pressede/lokkede mig til at melde mig til 7,5 km ruten, noget jeg nåede at fortryde mange gange før løbsdagen.

Der har siden vinter været perioder med få løbeture pr uge men også nogle sejr undervejs. Jeg har dog aldrig løbet længere end 5 km. I ugerne op til Alt for damerne løbet havde jeg nogle gode ture og den ene dag løb jeg 6 gode kilometer.

Dagen kom og det blev den 5 juni. Jeg følte mig allerede en del presset flere timer før løbet. I bilen på vej til Odense om eftermiddagen dukkede nervøsiteten at dukke op. Tankerne om jeg nu skulle klare det, kunne jeg leve op til mine egne forventninger og hvilken tid kunne jeg komme i mål på. Tankerne kom lidt på afstand og det hjalp lidt at mødes med min veninde inden løbet, hun var god til at snakke uden om.

Stemningen var god og vi kom okay fra start, men løb lidt langsommere end jeg lige havde regnet med. Det ændrede sig en del da vi blev mere spredt ud på ruten. Tankerne var mange eller også var der få da jeg løb afsted. Det har jeg faktisk svært ved at huske selv her bagefter, en lidt mærkelig fornemmelse.

De første 2 km er altid de værste synes jeg og efter dem tænkte jeg på 3 km, 3,5 og ved 4 km var jeg over halvvejs. Omkring de 6 km kunne høre stemmer i højtalerne som står ved mål, det hjalp lidt på energien.
Ved 7 km løb jeg forbi 2 fotografter, men de billeder er ikke noget at vise frem på bloggen, selvom prøvede at se smart ud da jeg løb forbi dem.

Jeg løb i mål på tiden 49:35 som jeg er ganske tilfreds med, alt under 50 min var godt nok for mig.

Resultatet kan blive bedre og jeg overvejer stadig lidt hvad næste mål skal være, for det kan vel ikke stoppe her? Jeg tror jeg vil forsøge mig med 10 km den 31/7 hvor den lokale løbeklub arrangerer Felderløbet. Jeg vil gerne ind i en bedre løberymte og afsted 2-3 gange om ugen.

Uge 23: 3 løbeture i alt 12,5 km


Det er altid sjovt at deltage i løb hvor man får gaver bagefter
T-shirten er et godt bevis for at jeg har været med

søndag den 8. juni 2014

30 år og et stort ønske

Min mand bliver fylder snart 30 år eller det er først i januar næste år. Han har allerede givet udtryk for nu at han ønsker sig en gasgrill, han vil ikke nøjes med den mindste Weber model og har allerede vist mig hvilken slags det gerne må være.
Jeg blev ellers positivt overrasket da jeg søgte på gasgrill på Bilka's hjemmeside. Prisen for en Weber Q model koster omkring 2-3000 kr og det burde jeg kunne spare op/gå sammen med min familie og give ham den i gave. Modellen som er et nummer større hedder Spirit og koster 500 kr. Skulle han have sit helt store ønske opfyldt skal det være en Genesis som også gasblus til en gryde, på bordpladen i den ene side. Jeg må i gang med at spare op og holde øje med om skulle komme på tilbud. Indtil da må min mand nøjes med at drømme og nyde de sidste stykke tid i tyverne.

Vi har allerede en Weber Preformer som bruger kul men startes op med gas. Weber er for mig et kvalitetsmærke og når der skal investeres i så dyr en grill skal det være ordeligt fra starten.
Kuglegrillen fik jeg i julegave da jeg blev 23 år, nøj hvor blev jeg skuffet da der kun var en pakke under træet det år. Gaven var et skattekort som ledte mig ud i mine forældres lade, det stod den store kasse med grillen gemt. Skuffelsen var svær at skjule og det tog mig lang til at acceptere min ellers flotte gave. Den blev kort tid efter og siden da har vi været glade brugere grillen. Når jeg tænker tilbage på den juleaften, er det med et smil på læben og lidt pinlig over min egen opførsel.



Indlægget er bragt i samarbejde med Bilka.dk
Billederne er lånt fra deres hjemmeside


Stor 


 Større

Størst