tirsdag den 25. marts 2014

1 års fødselsdag


Vi har fejret Anders 4 gange i løbet af den sidste uge. På dagen, i tirsdags havde vi besøg af dagplejen om formiddagen. Vi valgte at gøre det på den måde og holde ham hjemme på hans fødselsdag. Både min mand og jeg havde fri den dag. Han fik leget med de andre børn et par timer. Rigtigt dejligt at have besøg af dem. Om aftenen kom hans farmor og bedstefar til aftensmad.

I weekenden havde vi besøg af Anders' 4 oldeforældre som kom til kaffe, boller og kage om eftermiddagen. Stille og roligt da de bedre kan overskue mindre selskaber. Jeg havde sørget for en lagkage til fødselsdagsbarnet og en lidt større en til de voksne. Han fik spist lidt af den, frugten og chokolademoussen var det han bedst synes om. Han fik lov til at fedte med det alt imens at olderne tog billeder af en klistret chokoladedreng, man er vel linselus og kan klare flere ting på engang. Smile, charmere gæsterne og spise kage på en gang.











Søndag formiddag fik vi gæster igen til morgenmad og kage. Børnefødselsdag og gæster på Anders' egen alder. Det er skønt at se hvordan de leger sammen og selvom der var stillet et ekstra bord op i vores stue var der stadig plads til at lege og afprøve fødselsdagsgaven, en rutsjebane.

Vi havde bestilt rundstykker ved bageren, det eneste jeg selv bagte den dag var en kanelsneglekage. Det var dejlig nemt og vi havde ingen stress om morgenen. Det havde nok været noget andet hvis vi havde valgt at lave brunchbord med bl.a. æg, bacon og pandekager. Jeg øver mig i at det godt må være nemt og mere enkelt nogle gange. Det var en god fødselsdag alligevel brunchbord eller ej.










torsdag den 20. marts 2014

Børnesko - hvad skal jeg vælge?




Det går rigtig godt for Anders med at bevæge sig og gå omkring udendørs. I dagplejen er de ofte ude når vejret er godt. De leger i haven eller går ture i byen. Indtil videre har Anders haft overtræksfutter på, men eftersom han er blevet god til at gå overvejer jeg hvilke par sko vi skal investere i næste gang. Vi går en varmere tid i møde men det er nok lidt for tidligt med sandaler endnu. Er det så gummistøvler eller en vandtæt støvle han har brug for?

Jeg har kigget lidt på Deichmanns hjemmeside og fundet deres udvalg af børne støvler. 
Vigtige krav for mig når vi snakker om sko til Anders og små barnefødder. Desværre kan han ikke selv sige endnu hvordan skolen føles. Det bliver nok noget helt andet når han en gang får sin egen mening om hvad han skal have. Mon skoen så pludselig sidder dårligt eller klemmer hvis han ikke selv synes om farven. Jeg kan måske mindes nogle skobutiksscenerier fra da jeg var mindre.

Det er vigtigt at skoene er bløde og fleksible som ikke føles for tunge at have på. Der skal være god plads til tæerne og den skal sidde godt på foden.



Indlægget er bragt i samarbejde med Deichmann



 Et par Adidas sneakers er nok mere smarte end praktiske
Børn kan vel også have brug for et par sko til pæn?!?


Billederne er lånt fra deres hjemmeside

tirsdag den 18. marts 2014

Thefairytalecompany

Jeg kan huske nogle år tilbage hvor mandens ene niece var helt vild med Kaj og Andrea,  til hendes fødselsdag ønskede hun sig kun ting med dem. Vi brugte en del tid på at finde ting og tøj til hende med Kaj og Andrea og der gik lidt sport i at finde ting eller tøj  som hendes mor ikke allerede havde købt til hende. Mandens niecer har i hverfald haft deres forskellige perioder hvor bestemte figurer har været meget populær fx. Hallo Kitty, Top model og Monster High.

Det bliver spændende at se hvilke figurer der en dag bliver Anders favorit og om hans ønskeseddel også en dag kun består af ting med fx Byggemand Bob eller Peter Plys.
Jeg har tjekket udvalget af tøj og ting med Byggemand Bob og det er stort på Thefairytalecompany, tøj, sengetøj, tasker og strømper er bare nogle af de ting man kan få med ham på.

Jeg er virkelig overrasket over hvor stort udvalg de har på hjemmesiden, der er mange katagorier at vælge i mellem. Et kæmpe stort udvalg af tøj og tilbehør med alle de eventyrfigurer man kan komme i tanke om.
Tøj til børn i alle aldre. Udvalget svinger lidt og nogle figurer findes på mange forskellige ting.
Det kan være rart at vide på forhånd hvad du leder efter, pga de mange katagorier og der er mange mærker/figurer at skulle kigge igennem.

Fragt fra 29 kr og køber du for over 500 kr er det gratis, firmaet lover hurtig levering og gratis
ombytning.

Jeg fundet lidt forskelligt med Byggemand Bob og Peter Plys. Billederne at tøjet er lånt fra firmaets hjemmeside.


Indlægget er bragt i samarbjede med Thefairytalecompany












fredag den 14. marts 2014

Glimt fra stuen


Sol fra morgen til aften, det er noget der dur. Frost om natten og 16 grader om dagen, is på bilen overraskede mig nu lidt den anden morgen da jeg skulle hjem fra nattevagt. Det gode vejr om dagen nydes i stor stil. Jeg var tidlig på færde med kameraet en morgen og fik taget lidt billeder af vores stue. De grønne planter giver til stuen. 
Vi har fået ny dug på bordet, en ny grå akryldug fra Stof og stil, jeg trængte til noget nyt og mere roligt uden prikker. Nøj det kunne være lækkert med nye spisebordsstole i hvid de ville passe perfekt sammen med den grå dug. En anden mulighed kunne være at male vores stole hvide, men det er ikke sikkert jeg bliver så populær ved min mand. Jeg må finde en anden måde at fornye vores stue på og der er grønne planter vist en meget bedre og billigere løsning.








onsdag den 12. marts 2014

Status på lappetæppe


Jeg har ikke gang i så mange kreative ting ud over at hækle lapper. Derfor får i lige en lille status på hvor langt jeg er nået. Jeg hækler og hækler og bunken med lapper vokser. Jeg har nu hæklet 85 lapper ud af 144. Jeg bruger meget tid på at hækle lapper, ind imellem er jeg lidt i tvivl om jeg er blevet afhængig af det, men jeg vil så gerne i gang med at hækle dem sammen. Det bliver spændende om tæppet bliver lige som jeg forestiller mig det.

I fredags var jeg på besøg hos en veninde i Odense og vi var et smut forbi Stof og Stil, der fik jeg købt de sidste nøgler garn der skal bruges til tæppet. Det er ret heldigt for der bliver 5 lapper ud af hver nøgle garn og så er der kun meget lidt garn tilbage fra hver farve. 



mandag den 10. marts 2014

Kähler



Prikker i luften


Jeg er store fan af Kähler og især deres Omaggio serie. Striber er smukke. Da Trine og jeg holdte blogtræf i februar var vi heldige og modtage sponsorgaver fra Kähler. 4 forskellige ting fra deres Mano serie, gaverne blev der trukket lod om og efter hvad jeg kunne se og høre blev modtagerene glade for gaverne. 

Desværre var jeg ikke selv med i lodtrækningen, men min egen samling af Mano tæller 3 størrelser ovnfaste fade og 2 urtepotter, så jeg kender til produkterne og jeg er glade for de ting vi har. Farverne er smukke og min favorit er den støvede blå. 
I weekenden kom der ny plante i en af mine urtepotter. Jeg har lyst til at købe nye grønne planter til hjemmet, men det er svært at finde nogle jeg kan li. Prikker i luften har jeg haft før og jeg synes den passer godt til Mano urtepotten. 

Stor tak til Kähler for de flotte gaver




tirsdag den 4. marts 2014

Bloganbefaling

Jeg fundet nogle nye blogs at følge, og jeg vil lige dele med jer nogle af dem jeg sidst har tilføjet.

Flair - Michelle-Marie
Smukke billeder og bloggen er fuldt af vejledninger til små og store gør det selv projekter.

Katrinelaerke - Katrine Lærke
Katrine blogger om indretning, mad og ting til den kommenede baby. Hun er højgravid og nogle af hendes sidste indlæg minder mig om hvordan jeg selv gik rundt havde et for et år siden. Tyk og spændt på hvornår Anders ville melde sin ankomst.

Kreativetankeknips - Karin
Karin var med til blogtræf og på den måde opdagede jeg hendes blog. Hun tager nogle super gode billeder og så er jeg meget misundelig på hendes væg i stuen, der er fyldt med kasser. Kasser hvor der er plads til at dimse.

Msknit - Tina
Syr rigtig flot tøj både til børn og voksne, farverne er sat flot sammen. Nogle virkelig lækre ting jeg godt gad selv at eje. Tina er med i strikkekalender 2014.

Blogs der helt klart er værd at kigge forbi, det er altid dejligt med lidt ny inspiration.



søndag den 2. marts 2014

Hæklet bold



Jeg har hæklet en bold til mindstemanden af nogle bomuldsrester. Den er stoppet godt med bamsefuld og opskriften er fra Søstrene Grenes hjemmeside. Den har en god størrelse til at han nemt kan holde den mellem hænderne. Nu skal vi bare lære ham at man kan trille med den.