torsdag den 2. januar 2014

Tra da da da... Stor fanfare og hip hurra





På årets næstsidste dag blev Happypotamus endelig hæklet færdig, jeg må nok indrømme at den har været lang tid undervejs. Jeg begyndte i sommers og kom godt fra start og fik hæklet 25 ud af 46 lapper, derefter gik det lidt i stå. Senere løb jeg tør for blåt garn, da det blev brugt til andre hækleprojekter jeg havde gang i samtidig med. Det blå garn er fra Stof og stil, så for at få nyt måtte jeg få en veninde til at købe det for mig. Faktisk har jeg været nød til at lokke hende til at købe det for mig 2 gange. Den sidste måned har den stået i stuen, næsten færdig udstoppet alt jeg har manglet er at hækle en 5 kant, give den øjne og sy ørene på. 

Min mand var også begyndt at prikke til mig om Hippo ikke snart skulle være færdig, han mente ikke den blev færdig i 2013, den kommentar kom han med den 30. december og så skete det at Hippo blev lavet færdig samme aften.  Er den ikke søøød? Jeg er stolt af den og synes den har de sødeste øjne, jeg har lyst til at kramme den.

Hækle info:
Hæklet på nål 3
I bomuldsgarn
2 nøgler mørke blå, 1/2 nøgle hvid og en 1/2 nøgle lyseblå
Undervejs kom jeg frem til at det tager mellem 20-25 minutter at hæklet en lap
Den kræver 46 lapper, en blanding af 4,5, 6, 7 og 8 kanter.
Opskriften fylder 35 sider, den er købt på nettet, 
Engelsk opskrift som heldigvis er med mange billeder.

Jeg overvejer stadig lidt om jeg skal begynde på en ny, hvor hver lap kun er 1 farve, det vil være en god måde at få brugt rester på. Det kan vel lade sig gøre i 2014 :)








9 kommentarer:

  1. Den er bare superskøn! Godt arbejde! :)

    SvarSlet
  2. Hvor er den sød! Kender det alt for godt det med at have projekter liggende i et stykke tid. Godt nytår

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde Sine. Rart at få den lavet færdig, så jeg kan starte på nye projekter her i det nye år

      Slet
  3. Fedt du nåede det - og jeg synes den er skøn - gode farver du har valgt til den

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Jeg har også glædet mig til at vise den frem på bloggen :)

      Slet
  4. Den er blevet rigtig fin :)

    Trine // kvalitid

    SvarSlet