søndag den 26. januar 2014

Frikvarter


Dette billede har min mormor broderet, motivet hedder "frikvarter" og er et billede jeg fik af hende da jeg var lille, alle hendes børnebørn har hver fået et billede med forskellige motiver.

Hun har altid været dygtig til at brodere og til at sy, men nu kniber det hende at få hænderne til at gøre det hun gerne vil, ind imellem får hun dog strikket lidt, nemme opskrifter uden for mange svære detaljer.

Sidst jeg var sammen med hende fortalte hun at min morfar engang havde en sweater der var blevet beskidt men den kunne ikke tåle maskinvask. I stedet for pillede hun den op, vaskede garnet og strikkede den så igen.

Hun lærte mig at brodere korssting dengang jeg gik i 5-6 klasse, jeg kan det stadig men min tålmodighed er mere til at hækle end at brodere. Dejligt at det kreativegen er gået igen fra min mormor.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar