søndag den 15. september 2013

En deeejligg lørdag..

Lørdag er snart ved at være slut og hvilken dejlig dag det har været. Dagen startede kl 6, her bestemmer mindstemanden nemlig hvornår dagen starter på ny, men i dag var uret sat til 06:30 alligvel. Baby snak er bedre end en hylede alarm. 

Kl 07.45 var bilerne pakket med loppesager og på vej mod Kolding. Jeg havde købt os en stand på baggagerumsmarked.dk som i dag blev afholdt i Riberdyb i Kolding. De sidste par dage har jeg luret på DMI op til flere gange, tjekket hvad procenterne for regn var netop for i dag. 
Vi greb chancen og tog afsted. 

Den første handel blev gjort allerede inden markedet officielt åbnede og formiddagen gav godt med penge i kassen. Min mand er en super god sælger og hjælper, han blev desuden også udnævnt til kassemester. Jeg passede baby, fastsatte priser og tjekkede de andre boder ud. Rigtig god arbejdsfordeling. Og har jeg kun 15kr på legetøj idag. 

Kassen er gjort op: 1375 tjent - 125 for boden. Så med god samvittighed kunne vi pakke resterne sammen og tage hjem. Og næsten præcis kl 14.00 begyndte det at dryppe, kort efter kom regnen, så heldige kan man også have lov til at være .

Det føles virkelig godt at komme af med en masse ting, selvom noget måske blev solgt for billigt, er det en skøn fornemmelse at der er blevet tømt lidt ud i gemmerne. Ja, nogle af tingene har endda været pakket i flyttekasser flere gange uden at have været brugt indimellem. 

En virkelig god dag, men nøj hvor er jeg træt og sengen har næsten overfaldet mig. 

Go nat hilsen fra en træt kræmmer

Ingen kommentarer:

Send en kommentar