mandag den 30. september 2013

På skovtur alene




I lørdags var jeg på tur sammen med min hund, mit kamera og mig selv. Vi var en tur i hundeskov i  Molstrup ved Haderslev, hvilket ikke er langt fra hvor vi bor. En dejlig stor indhegnet skov, hyggelig og det gav mulighed for frisk luft til mig og hunden fik løbet lidt energi af sig og strukket benene. Det var skønt at være lidt alene. Desværre mødte vi ingen andre hunde men i stedet nød jeg stilheden og fik taget en del billeder. 

Billedespam fra turen får os men jeg blev ret fanget af farverne, mønstrene og bladenes facon. Jeg tænker at billederne er god inspiration til næste gang jeg får lyst til at tegne. Egeblade og kløverblomster kunne sagtens blive et smukt motiv. 




























lørdag den 28. september 2013

Lidt smukt at kigge på


Igår fik jeg denne smukke buket af min mor, hun har plukket den i egen have.

Nu pynter de fint på vores skænk i stuen i vasen fra Anne Black.

Jeg kan forresten røbe at i løbet af næste uge kommer der en give away på bloggen, jeg glæder mig til vise jer hvad det er :)

Go weekend til alle





torsdag den 26. september 2013

En tur i sommerhus

Sammen med 3 veninder har jeg en "madklub", det startede med at vi lavede mad efter alfabetet senere mad fra et fremmed land og hver måned betaler vi 87 kr ind på en fælles konto. Vi har tidligere været i London og Hamborg på tøseshoppetur. I dag står der omkring 3000 kr på kontoen, desværre går der ofte lang tid imellem at vi ses. Derfor har vi besluttet at tage en weekend i sommerhus her i November, en hel weekend sammen med vores mænd, kærester og børn og jeg glæder mig allerede. Det er en super dejlig måde at være sammen på og fantastisk at vi kan finde en hel weekend hvor alle kan.

Vores erfaringer en tidligere weekendtur er at vi har behov for et sommerhus med 4 værelser, hems eller opredning i stuen tæller ikke. Da vi var afsted fik min ene veninde og hendes kæreste "æren" af at sove på hemsen. Mit triumpkort var dengang "jeg er gravid" og de andre to brugte kortet "min baby kan ikke komme helt der op" :).
Så denne gang skal der tages hensyn til alle. De var vidst lidt trætte da vi kom hjem fra den tur.

Jeg har luret en del på Dansk-sommerhusferie.dk og det kan sagtens lade sig gøre at finde et sommerhus hvor der er plads til os alle. Der er en del ved Vesterhavet at vælge i mellem og endda til rimelige penge.  F.eks. det her ved Hemmet hvor der værelser til alle og plads nok rundt omkring spisebordet.

Skulle du have lyst til at taget en tur i sommerhus i efteråret så læs mere her

Billeder fra vores tidligere weekendtur har jeg ingen af men jeg har fundet lidt billeder fra vores tur til Hamborg i 2011... Nøj det vækker minder og hvor får jeg dog lyst til at tage på shoppingtur med mine skønne veninder snart igen.

 De skønneste tøser foran vores allesammens yndlingsbutik










Indlægget er bragt i samarbejde med http://www.dansk-sommerhusferie.dk

mandag den 23. september 2013

Varme fødder





I sidste uge fik jeg lyst til at have nederdel og uldstrømpebukser på, men jeg opdagede at jeg kun havde nylonstrømper liggende, så dem havde jeg på i stedet. I løbet af dagen gik jeg og fik lidt kolde tæer, især imens jeg sad i kontoret hvor der er klinker på gulvet. Pludselig slog det mig at jeg sidste år gik igang med at hækle sutsko men at jeg aldrig blev færdig. Jeg fandt en sutsko og to nøgler garn frem fra lageret. Desværre kunne jeg ikke huske præcis hvilken opskrift samt hæklenål jeg havde brugt dengang derfor startede jeg forfra. 

Opskriften er fundet hos garnstudio, der er flere modeller som ligner hinanden meget men mit udgangspunkt var denne opskrift dog med lidt ændringer.
Jeg har hæklet rundt og rundt istedet for at starte og slutte med en lufmaske/kædemaske for hver omgang. Jeg har prøvet dem på fødderne undervejs og ikke målt med målebånd. 

Hæklet på nål 8 med Eskimogarn fra Drops. 

Nu er det slut med kolde fødder når jeg sidder i kontoret og er kreativ. De er lidt glatte på vores trægulv, så jeg er ikke sikker på at jeg tør have dem der når jeg også bære rundt på mindstemanden. 







fredag den 20. september 2013

Noget om ammevenligt tøj

Modeblogger bliver jeg nok aldrig men nu forsøger jeg mig lidt alligevel.

Mindstemanden er fyldt et halvt år, jeg ammer stadig men mest kun som hygge og tørstslukker ellers  spiser han grød og mos i løbet af dage.  
Jeg ærger mig over at jeg ikke er stødt på ammevenligt tøj fra youandyou før nu. Det er noget rigtig smukt og stilfuldt tøj de har. Nogle af deres kjoler minder lidt om noget af det jeg har i forvejen. Mine klojer er dog ikke spor praktiske når det kommer til amning, medmindre jeg ønsker at kjolen skal trækkes helt op om ørene for at give den nødvendige adgang. Ikke noget kønt syn hvis i spørger mig, så derfor har jeg også kun haft kjole på få gange i løbet af det sidste halve år. I stedet har ofte valgt løsningen med en bluse som der løftes op og en top der trækkes ned. Praktisk.

Det danske tøjmærke Youandyou skriver på deres hjemmeside:
"At blive mor er en særlig tid, hvilket også betyder at du bør investere tøj som du kan bruge nu og her mens du ammer, og som du også vil bruge bagefter."

Her er billeder af de ammekjoler som jeg godt gad at eje



92012_a_black_front kopi 
Ammekjole med engle vinger, enkel, virkelig smuk og lige min stil.
 Læs mere om kjolen her

 92012_b_purplebrown_front kopi
 Kjolen findes i to farver

22012_dark_front_ny kopi
Ammekjole med læg og lommer

En hel gardarobe med tøj fra Youandyou for jeg nok aldrig, nok mest pga prisen som ligger en del over det jeg normalt betaler for et stykke tøj. Skulle jeg blive gravid igen, må jeg prøve at spare op og måske nøjes med en enkel af kjolerne, som kan bruges til både hverdag og fest. 


Se udvalget af  ammetøj på Youandyou.dk

Sponseret indlæg:
Indlægget er bragt i samarbejde med Youandyou.dk.

tirsdag den 17. september 2013

Så gik der et 1/2 år


Så er det et 1/2 år, 6 måneder eller det samme som 26 uger siden at jeg blev mor. Tiden kan gøres op på mange måder men lige meget hvad synes jeg den går alt for stærkt. Til tider skræmmer det mig og frygten for at jeg lige om lidt skal starte på arbejde igen dukker af og til op. Jeg hygger mig hjemme og glæder mig over at vores mindstemand udvikler sig fra dag til dag. Ligger jeg ham på gulvet på legetæppet kan jeg godt regne med at kort tid efter er det ikke der han ligger længere. Han bakker, triller og skubber sig rundt og han gør det godt.

Personligt mærker jeg også store forandringer, ens prioriteter ændre sig. Tankerne er mange, hvordan ønsker vi vores familie skal være, hvad er vigtigst for os. Loppemarkedet i weekenden og det at få solgt ud af vores ting var super rart. Ting som før har betydet noget for mig gør det ikke længere, det var nærmest en lettelse at få det solgt, at få ryddet op i skabe og gemmer.

Heldigvis er alle mine tanker positive og både min mand og jeg er klar på at nogle ting skal ændres. Jeg er sikker på at det er nemmere at overskue imens jeg stadig er på barsel. Når først hverdagen rammer os en gang i det nye år håber jeg at vi har fået en del af vores ønsker og drømme på plads. Nye men bedre rutiner, så der er tid til familien og tid til hinanden.

Men nok om mine tanker for nu, i weekenden fejrede vi det halve år med bedsteforældrene, onkel, tante og kusinerne. Kaffe, boller og kage. Mormor og morfar havde gaver med til A. En super hyggelig eftermiddag og anledningen var en god undskyldning for at invitere gæster og jeg kunne få lov til at bage lidt.



Hulkage

 En af gaverne fra mormor og morfar


søndag den 15. september 2013

En deeejligg lørdag..

Lørdag er snart ved at være slut og hvilken dejlig dag det har været. Dagen startede kl 6, her bestemmer mindstemanden nemlig hvornår dagen starter på ny, men i dag var uret sat til 06:30 alligvel. Baby snak er bedre end en hylede alarm. 

Kl 07.45 var bilerne pakket med loppesager og på vej mod Kolding. Jeg havde købt os en stand på baggagerumsmarked.dk som i dag blev afholdt i Riberdyb i Kolding. De sidste par dage har jeg luret på DMI op til flere gange, tjekket hvad procenterne for regn var netop for i dag. 
Vi greb chancen og tog afsted. 

Den første handel blev gjort allerede inden markedet officielt åbnede og formiddagen gav godt med penge i kassen. Min mand er en super god sælger og hjælper, han blev desuden også udnævnt til kassemester. Jeg passede baby, fastsatte priser og tjekkede de andre boder ud. Rigtig god arbejdsfordeling. Og har jeg kun 15kr på legetøj idag. 

Kassen er gjort op: 1375 tjent - 125 for boden. Så med god samvittighed kunne vi pakke resterne sammen og tage hjem. Og næsten præcis kl 14.00 begyndte det at dryppe, kort efter kom regnen, så heldige kan man også have lov til at være .

Det føles virkelig godt at komme af med en masse ting, selvom noget måske blev solgt for billigt, er det en skøn fornemmelse at der er blevet tømt lidt ud i gemmerne. Ja, nogle af tingene har endda været pakket i flyttekasser flere gange uden at have været brugt indimellem. 

En virkelig god dag, men nøj hvor er jeg træt og sengen har næsten overfaldet mig. 

Go nat hilsen fra en træt kræmmer

torsdag den 12. september 2013

Skal vi bytte?


Jeg har haft godt gang i at klippe klistre på det sidste og i weekenden lavede jeg kunstbytte med en  veninde. Jeg vidste på forhånd hvilke farver hun gerne ville have billederne i men ellers havde jeg frie tøjler. Det er grænseoverskridende at forære mine egne collager væk. Et er at jeg klistre noget på papiret, leger med former og farver, noget andet er at give det væk til andre. Mon de også synes det er pænt, pænt nok til at de hænger det op på væggen. Jeg har lavet mange billeder, men ikke alt kommer op at hænge. Det er dejlig afslappende at sidde med, at lege med farver, former og sammensætningerne er udfordrende. 

Er der nogen i blogland der har lyst til at bytte lidt kreative billeder med mig? Måske du er god til at tegne, male eller en kombination af lidt af det hele. Ja, så er jeg frisk på at bytte et eller flere kunstværker med dig. 

Vi kan vælge at overraske hinanden? Eller snakke sammen om eventuelle farveønsker og størrelser på billede/ billeder. Ny inspiration er velkommen. 

Når jeg går i gang med et projekt, kommer der ofte andre ideer frem imens, byttehandlen i lørdags endte med at jeg afleverede 5 små værker. 

Jeg glæder mig til at høre fra dig

Line.g.jepsen@gmail.com

Du kan se flere billeder på min IG profil her









Nyt look


En skammel jeg købte for længe siden i en genbrugsbutik har fået nyt look. Det sorte betræk er gemt væk og den er nu betrukket med stribet stof fra Ikea. Overvejelserne går nu på om benene måske skal males hvide.




torsdag den 5. september 2013

Sanseposer


Lysten til at sy nogle ærteposer selv kommer fra IG, hvor en af dem jeg følger viste et billede af nogle ærteposer hun var igang med. I stedet for ærter har jeg brugt hamaperler, det gør at de nemt kan vaskes.
Mine poser er blevet til en slags sanseposer, nogle af dem indeholder nemlig bagepapir som giver en knitrende lyd.

Og jeg kan stadig godt lide neon detaljer :)

Håber mindstemanden bliver glad for lidt nyt og forhåbentlig spændende legetøj, jeg tror at bare det kan komme i munden og spises er han godt tilfreds.




Enkelte er syet som et trekantet bolsje  

Den udvidet model
Ærteposemonster som indeholder perler, bagepapir og bamsefyld

onsdag den 4. september 2013

Ny mega pude


Pludselig opstod behovet for en pude herhjemme. Jeg sidder tit på gulvet og leger med vores søn, hvorfor så ikke sidde eller ligge godt når man nu er dernede. Heldigvis havde jeg alt på lager og efter et par timer var puden færdig.

Hjemmesyet monteringspude:
Lagenlærred
3 1/2  af de billige puder fra Ikea

Pudebetræk
Stribet stof fra Ikea ca 1,2 m

Puden måler  80x80

Puden har kostet omkring 100 kr i materialer, jeg har valgt at lukke puden med trykknapper, det er den måde jeg pænest kan lave en lukning på.

Held i uheld var stofstykket ikke lang nok til at lave to ens sider, så derfor blev jeg nød til at sy to stykker sammen og dermed vende striberne på modsatte led.  Det ser super godt ud og giver et flot grafisk udtryk.

Ideer undervejs
Ideer til nyt projekt er dukket op, jeg bliver nød til at sy en pude på 60x60 og 40x40. Det vil se fint ud i en stak på gulvet og leg på gulvet er nok kommet for at blive. Derud over drømmer jeg om en sækkestol til mindstemanden, jeg overvejer om jeg selv skal igang med at sy den også.