torsdag den 29. august 2013

Lego Duplo



For et par weekender siden var vi forbi et børneloppemarked, min mand, hans niecer, min søn og jeg på jagt efter billig legetøj. Det åbnede kl 10 og vi var der kort tid efter hvilket var super heldigt. Vi spottede 2 affaldssække fyldt med Duploklodser, da vi spurte på prisen blev jeg noget overrasket... de skulle KUN have 175 kr for begge sække.. Haps.. Jeg blev nok lidt meget ivrig og slog til med det samme. Bilen var meget proppet på vej hjem med Lego, barnevogn og 3 børn på bagsædet.

Resten af den dag blev brugt på at bygge og lege med Lego. Hold op hvor var der meget forskelligt i de 2 sække. Klodser, brandbil, traktor, Zoo dyr og nok 50 forskellige Legomænd.

Det lykkedes os at holde niecerne fra Ipad og computer hele dagen, det er nok første gang det har kunne lade sig gøre. Der er også nok Lego til at de kan lege hver for sig uden at de slås om Legomænd og biler. Herligt

Det må være årets bedste loppekøb.

Indtil vores dreng er stor nok til at lege med det, hygger vi os med det. På det sidste billede har min mand og jeg været igang.





Alle klodserne er her taget i brug

Ingen kommentarer:

Send en kommentar