søndag den 26. maj 2013

Hæklet gulvtæppe - DIY

Hæklet tæppe ala Smallstuff 

Så blev jeg endelig færdig med tæppet, jeg skrev tidligere om det i dette indlæg. Igår aftes blev der hæftet ender og idag skinner solen og det giver et bedre lys når der skal tages billeder.
Selvom det er sommer og det ofte er lig med skarpe farver, er jeg lidt opsat på det sort/hvide, kontrasten er så flot. Jeg går også flytter lidt rundt i vindueskarme og på hylder i hjemmet og forsøger mig med at lave sort/hvide stilleben.

Nu lidt omkring tæppet
Det er hæklet med dobbeltråd af bomuldsgarn fra Stof og stil.
Hæklet i stangmasker løst på pind 4,5

8 hele nøgler sort garn
5 nøgler hvidt - der er næsten kun lige taget hul på 5. nøgle

Jeg har hæklet følgende:
15 sorte omgange
10 hvide
5 sorte
5 hvide
og 10 sorte omgange til sidst

Vejledning
Hver omgang starter med 2 luftmasker
Hver omgang slutter med 1 kædemaske i 2. luftmaske

For at tæppet bliver helt fladt, er der nogle omgange hvor jeg gentaget samme antal maske som fra gangen før.

Til at starte med hæklede jeg ikke de løse ender med videre rundt, men det kan man sagtens gøre både ved farveskift og når der behov for en ny nøgle garn. Derfor har jeg til sidst hæftede enderne på bagsiden af tæppet.

Jeg kunne sagtens finde på at hækle et til børneværelset i nogle andre farver, nu er det i hvertfald testet og afprøvet. Det er meget billigere at hækle et tæppe ala Smallstuff selv. Det har kostet mig max 200 kr i garn og det er dejlig nemt at gå til og fra alt efter hvornår der er tid til hæklehygge.




4 kommentarer:

  1. Det er SUPER fint! Er det dobbelttråd af 8/8 bomuld eller "bare" 4/8 bomuld du har brugt?
    KH Sabine

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa
      Det er bomuld 8/4 jeg har brugt. :)

      Slet
  2. Hvor er det et fint tæppe :)
    Er også helt vild med sofabordet, hvor er det fra??

    SvarSlet
    Svar
    1. Bordet er fra My home. Vi valgte det pga det kun har 3 ben :)

      Slet