torsdag den 23. maj 2013

Om hæklede svampe og barnedåb




Nu kan jeg paddehat opskriften i hovedet og samlingen af færdige hatte er oppe på 20 styks. Jeg er gået lidt i stå med de sidste 10 der mangler stokke til nogle af dem og så mangler de at blive syet sammen. Der er tid endnu og ellers må jeg "nøjes" med de 20 færdiglavede. Jeg planlægger dog at medbringe resterne til blogtræffet den 1. juni i Vejen.

Barnedåben begynder at nærme sig og der er flere ting som vi skal have styr på inden.

Jeg er begyndt at brainstorme omkring en dåbskage. Vi skal holde det hjemme og får maden ude fra, men dessert og noget til kaffen står vi jeg selv for, hvilket også er den sjovest del.
Heldigvis har min mand ferie hele ugen op til dåben så vi sammen kan gøre klar til fest.
Hvem ved om lillemanden synes at mor skal bruge mange timer i køkkenet på kagebagning i dagene op til. Han er ved at lære mig at når mor planlægger at han sover 3 timer i streg og planerne for hvad der skal ske i mens han sover er lagt. Ja, så er han lige pludselig ikke træt eller kan så nøjes med en powernap. Planer er til for at blive brudt når man har en lille gut der bestemmer dagens gang.

Ideer til kagen

Mudcake, frisk frugt, marcipan og hvid chokolade kruseduller. Jeg vil ikke røbe for meget når nu jeg ved at nogle af de inviterede gæster læser med her, kagen må gerne være en overraskelse på dagen.

Bordpynt

Bordpynt er noget af det jeg stadig bøvler lidt med, det skulle gerne passe sammen det hele. Farverne er jo bestemt ud fra paddehattene, så jeg må på jagt efter matchende servietter og blomster. Jeg har joket lidt med at vi køre skovbundstema og derfor drysser græs ud på bordene.
Det er stadig svært at forstille sig hvordan det dækkede bord skal se ud. Jeg arbejder videre med ideerne og det færdige resultat må på bloggen når festen er afholdt.


 Opskrift er Tusindfryd 
 Jeg ændret lidt i antal masker pr omgang for at få kortere eller længer hatte og stokke





1 kommentar:

  1. Ihhh glæder mig til at se hvad det bliver for en kage og til at smugle lidt hatte med hjem i tasken :D

    SvarSlet