tirsdag den 23. april 2013

Hæklet stjerne

Ideen til denne stjerne dukkede op i lørdags da vi var til fødselsdag ved Jeanet. Vi snakkede om hæklede tæpper ala Smallstuff. Det tæppe koster 699 kr og det burde kunne laves billigere. Vi snakkede lidt frem og tilbage om hvordan stjernen kunne laves.
Nu har jeg selv forsøgt og er meget tilfreds med resultatet. Det tog lidt tid før min ide i hovedet kom rigtig ud gennem hæklenålen.

Jeg har hæklet med en 4'er i dobbeltgarn, bomuldsgarn fra søstrene grene.
Begge farver er ført med hele vejen rundt, der hvor jeg er begyndt på takkerne. På den måde er det nemt at lave det skarpe farveskift.

Eneste minus er at det ikke er helt fladt som et tæppe. Mon det skyldes at jeg skule have øget hver omgang med flere masker eller skulle nålen mon have været større?

Om mit kommende tæppe skal være med stjerne er jeg ikke helt sikker på, men planen er at jeg skal købe garn til et tæppe i næste uge. Jeg glæder mig til at skulle vælge farver og at komme igang.

Jeg glæder mig virkeligt til at komme igang.





søndag den 21. april 2013

Uro

Jeg klipper og klister og satser på at det bliver til en uro, der kan hænges op over kravlegården.
Heldigvis har jeg et stansejern som passer godt i størrelse, så cirklerne bliver lige store. 
Boldene ligger stadig på skrivebordet derfor kan jeg ikke vise det færdige resultat endnu men det kommer snarest  :)

Rigtig god søndag, her hos os har vi gang i bage en jordbærtærte, med masser af marcipan, chokolade og jordbær... Mmm hvor vi glæder os.


Ideen til boldene kommer herfra

 Papir købt i IKEA


tirsdag den 16. april 2013

Give away # 2


Jeg vil gerne forkæle 2 af jer læsere med gave. 
Gaverne kommer til at indeholde det i ser på billedet. Der er papir med flotte mønstre som fx kan bruges til origami. Jeg har selv foldet traner af papiret. Et sæt øreringe og seleclips til suttesnore.
Jeg regner med at der kommer til at være mere i den gave vinderne modtager men det forbliver dog en overraskelse. 

Håber i har lyst til at deltage  

Regler:
Alt du skal gøre er, at skrive en kommentar til dette indlæg
samt at blive fast læser på bloggen.
Tilmeld jer også gerne bloggen via bloglovin så kan i stadig læse med fremover. 


Sidste chance for for at være med er:

Søndag d 28 april 2013

For at kunne deltage i konkurrencen, skal du opgive dine kontaktoplysninger. Det vil sige, at hvis du ikke har en blog med din emailadresse på, skal du skrive den sammen med din kommentar på indlægget. 


mandag den 15. april 2013

Barnevognskæde - done

Så er barnevognskæden klar til at blive monteret på vognen. Jeg lavede en hækleprøve på et A men det lykkedes ikke, så i stedet har jeg hæklet en kugle og broderet et A på den. Jeg håber den vil skabe glæde hos lillemanden. I dag er han 4 uger og der er sket rigtig meget allerede. Han er meget mere vågen og opmærksom på det der sker omkring ham. 

I weekenden købte vi det første legetøj til ham, et snegletæppe til at ligge på og en fold ud bog til at kigge på. Vi var en tur i Toys r us. Vi tog chancen heldigvis ingen plagerier fra ham endnu, han sov og dermed var det kun far og mor der skulle blive enige om hvad der skulle købes :)

Billeder af en monteret barnevognskæde må i vente lidt med men her er resultatet
 De farvede perler er fra Tiger, resten kan jeg ikke huske hvor er købt






Hæklet suttesnor 

I samme farver som kæden

tirsdag den 9. april 2013

Kreativ igen


Så er hæklenålen fundet frem igen, den var i mine tanker nogle dage før jeg gjorde alvor.
Jeg havde først besluttet mig for at købe en barnevognskæde, for vores dreng har/får så mange andre hjemmelavet ting. Det behøver jo ikke at være hjemmegjort det hele.... Men så kom ideen og nu er jeg godt igang med en kæde alligevel.
Der skal være 3 ting i den og træperler imellem. Så får jeg også snart brug for mine indkøbte seleclips.

En sprutte, en stjerne og den sidste del arbejder jeg stadig på.

I dag har jeg købt buksemønster fra minikrea + stof til det første par. Jeg glæder mig til at skulle igang med bukserne. Det blivet første gang jeg skal sy ribkant på bukser.





mandag den 1. april 2013

Bloglovin

Jeg er flyttet til Bloglovin som så mange andre bloggere. Håber i alle har lyst til at flytte med og forsat vil følge mig.

Line

Seleclips - indkøb

Seleclips, sutteklemmer, pacifier eller wooden baby soother clip.... Ja, Jeg har længe søgt efter disse clips på nettet. Via Ebay og Amazon uden held. En dag da jeg faldt over bloggen Maries fabrik og kom forbi dette indlæg hvor hun linker til et sted hvor man kan bestille dem.... Endelig.

Jeg var dog lidt skeptisk i starten, da de skal sendes fra USA, hvad så med told, moms og hvor meget kræver postdanmark for det? Jeg spurte min mand til råds og vi besluttede os at tage chancen med hensyn til ekstra gebyr.

Clipsene koster ca 300 kr, fragten er gratis og de bliver leveret med fragtfirma.
Pakken fik vi leveret på min mands arbejde og til vores store held kostede det ikke ekstra at få pakken. Hverken told og skat eller fragtfirmaet havde lagt gebyr på. Den var sendt fra Kina og der stod vareprøve på kassen mon det havde betydning.

Så nu har jeg clips på lager til suttekæder, barnevognskæde eller ophæng. De er købt i en neutralfarve så er der stadig mulighed for at male dem. 
50 stk seleclips