søndag den 13. januar 2013

Vores hjem #1

Så er jeg ejer af en tallerkenrække. Endelig. Ikke den største af slagsen men hvor er det glædeligt at den nu er kommet op i køkkenet. Den er købt i trævarer butikken i Kolding til 399,- og prisen passer mig fint. 

Ellers er der lidt billeder af mine gaver fra fødselsdag og jul. De fleste tingene har endelig fundet plads hvor de skal bo. 

Derudover kæmper jeg lidt for at få hylder hængt op her hjemme, vi har 5 svævehylder fra IKEA stående. De var alle i brug der hvor vi boede før men er ikke kommet op efter vi er flyttet. Manden arbejder mig lidt i mod for tiden :) Selvom jeg lover at han må skue og bore hullerne i væggen, køber han den desværre ikke. 
Heldigvis har han hjulpet med at hænge de andre ting op. 


 En af gaverne til min fødslesdag

 Der er ikke meget plads på nederste hylde, indtil videre har jeg kun fundet fuglen og nogle små skåle som kan være der i højden. 
Jeg må på udkig efter andre småting i skønne farver der kan pynte.

De tykke kogebøger kan nemmest stå i øverste række ellers kommer til at sidde i spænd


Det lille Kähler ur fik jeg i julegave.
Desværre går det lidt for meget i et med væggen. Jeg har foreslået at vi maler et felt grå rundt om uret. Det kommer måske på et tidspunkt for at fremhæve farven på uret.


Endnu et dyr er flyttet ind
Fuglen i samme serie bliver også snart en del af familien.
Jeg venter på at Inspiration får den hjem igen i den rigtige farve



Opslagstavle

DIY

Jeg har brugt bomuldstof fra Stof2000 og en hæfteklemme maskine til at klipse stoffet fast med.
For at få stoffet så stramt så muligt starter jeg med at sætte det fast midt for på alle siderne. Derefter arbejder jeg med ud mod hjørnerne med siderne der går parallelle med hinanden.
Vend evt. tavlen undervejs for at sikre at stoffet sidder som det skal. 

Før var tavlen betrukket med blomstret stof, det blev pillet af og heldigvis gik det meget nemt uden at ødelægge bagsiden, så tavlen kunne genbruges.

 Nu har tavlen fået et helt andet udseende som passer godt ind i kontoret. Der kan nu sagtens hænge billeder og andre ting uden at det ser for rodet ud

Jeg har også fået en wire hængt op over skrivebordet, købt i IKEA. Den er klippet af i samme længde som bordpladen. 
Det gør det nemt at "udstille" mine tegninger og andre småting som kan hænge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar