søndag den 13. januar 2013

Dus med min overlocker




Jeg satte mig et mål for weekenden om at få afprøvet min overlocker og lære den at kende. Det gik ikke helt som jeg først havde håbet. Jeg nåede kun at sy et lille prøvestykke før 2 af trådene sprang. Jeg fik den trådet igen med hjælp fra en pinset, som heldigvis også følger med maskinen.

Derefter blev trådene meget løse og det lignede slet ikke det som det burde. I går aftes brugte jeg lang tid på at tyde manualen og finde frem til fejlen. Manden blev indviet i mit problem og mine frustrationer. Lige meget hjalp det. Jeg var tæt på at opgive. Den blå tråd sprang igen og derefter fik jeg trådet den igen. 

Total optur da den pludselig begyndte at sy som den skulle igen. Så nu er vi blevet dus og det første dynebetræk til en babydyne er syet færdig. Det er også givet videre til Tonnys søster. Jeg har bedt hende afprøve det og se om størrelsen passer og lukningen på betrækket er god nok. 

Der kommer helt sikkert flere sæt i fremtiden, nemt og skønt med dynebetræk ingen andre har.

Stoffet er økobomuld fra Stof2000 jeg købte 3 m for 100kr
Super blødt og lækkert

 I bunden har jeg lagt det 1-1,5 cm op for at gøre afslutningen pænest.
Der er syet en trykknap i åbningen

 Kun delvis åbent i bunden, jeg har syet ca 20 cm ind fra hver side

 Se hvor godt den syer

 Stoffet er 150 bred og jeg har derfor kun syet det sammen på 3 af siderne


1 kommentar: