tirsdag den 10. januar 2012

Nyt arvegods i hjemmet

I weekende stod den på familiefødselsdag hvor både manden og jeg blev fejret. Gæsterne var inviteret til brunch. Menuen var stor og bestod bl.a af pandekager med sirup, hjemmebagt rugbrød og chokoladekage med chili og appelsin. Vi havde på forhånd bestemt os for at der ikke skulle være overflod af mad, det er rigtig ærgeligt at stå tilbage med meget mad når gæsterne var taget hjem.
Mængden af mad passede og alle blev mætte. Vi havde en hyggelig formiddag, omkring kl 13 var alle gæster taget afsted igen.

Til fødselsdag hører sig også ofte gaver til og en af dem vil jeg vise frem her.

Mine bedsteforældre er begyndt at indse at de er kommet op i alderen og derfor er de startet med at dele ud af deres guld. Da jeg flyttede hjemmefra stod min farmor klar til at forære mig oldemors stel. Et stel til 12 personer med syrener på. Det er dog først kommet hjem i vores skab efter vi flyttede sidste år, det kræver sin plads. Denne fødselsdag var der også arvegods i gaverne.
Det mest fantastiske er at jeg nu, efter jeg er blevet ældre, har fundet glæden ved at overtage ting fra deres hjem. Denne gang har jeg også selv haft en lille finger med i spillet når det kommer til gaven fra min mormor.

Bjørn Wiinblad platter

Indtil videre består min samling af 5 forskellige måneder og jeg håber en dag min samling indeholder alle månederne. Hvordan de skal bruges i indretningen har jeg ikke fundet frem til endnu, men op på væggen skal de nok komme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar